Lyt til artiklen:

Bluetongue rører på sig i Europa

00:00
Hastighed: ???x
01:28

I efteråret 2023 blev der konstateret udbrud af bluetongue serotype 3 i Nederlandene, Belgien, Tyskland og den sydlige del af England.

Det kan ligne det scenarie, der var tilbage i 2006, hvor bluetongue serotype 8 blev konstateret i Nederlandene, Belgien og Tyskland og efterfølgende i Frankrig og Luxembourg, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serotype 8 spredte sig i de følgende år til flere lande i Nordeuropa, herunder også Danmark, der blev ramt i oktober 2007 med et enkelt udbrud og efterfølgende 15 udbrud i 2008.

Som følge af smitten vaccinerede man mod serotype 8. Der findes endnu ikke en vaccine mod serotype 3.

Bluetongue er en anmeldepligtig liste 1 og 4 sygdom. Det betyder, at besætningsejer skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om sygdommen hos sine dyr, og dyrlægen skal anmelde en bluetongue mistanke til Fødevarestyrelsen.

Sygdommen kan også ramme får.

Tilbage i november frarådede Seges Innovation Kvæg på det kraftigste mod Import af kvæg på grund af bluetongue-udbrud i lande omkring Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om bluetonque.