Lyt til artiklen:

Flere gamle træer i skoven skal øge biodiversiteten

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Tilskud til biodiversitetsskov er et tilbud om tilskud til aktiviteter i private skove og i dele af de kommunale skove.

Landbrugsstyrelsen giver tilskud til bevaring af træer og ekstensiv skovdrift. Det betyder blandt andet at beskyttede træer henfalder naturligt ved at stå og forgå, og at der anvendes naturlig foryngelse og begrænset jordbearbejdning på tilskudsarealet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skovdriften kan i øvrigt fortsætte på tilskudsarealet, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ordningen bidrager dermed til øget biodiversitet ved, at der bliver flere gamle træer i skoven, som får lov til at forgå naturligt til glæde for mange dyre- og plantearter.

For at kunne søge tilskud skal man bevare 12 hjemmehørende løvtræer per hektar. Når man søger om tilsagn, skal man indtegne de arealer, du søger tilskud til i Internet Markkort (IMK) og vælge den tilskudssats, man ønsker at søge for det enkelte areal.

Senere skal man oplyse den konkrete placering af træerne til bevaring. Både skovejere, konsulenter, der repræsenterer skovejere, og kommuner med skov i Natura 2000-områder kan søge tilskud, skriver Landbrugsstyrelsen.

Tilskud bliver givet ud fra faste tilskudssatser, og tilskuddet bliver udbetalt som et engangsbeløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt efter træart og træernes dimension kan der opnås et tilskud på mellem 13.800 og 65.900 kroner/hektar.

Man kan høre mere om ordningen på vores webinar den 19. marts.