Pløjefri dyrkning reddede roerne på Nordfalster

Små 30 timer. Så hurtigt gik det, da Christan Wibholm tog sine sidste 70 hektar roer op i slutningen af november, og han fik dem alle sammen. Roeoptageren kunne nemlig køre på hans marker, som er stabile og faste.

Optageren havde ellers givet op hos andre avlere, der havde pløjet deres marker. Roeavleren, der også er medlem af bestyrelsen i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), dyrker sine marker pløjefrit på ejendommen Liselund på Falster og Stenkærgaard på Lolland.

Han har været pløjefri i mere end 20 år. Og det er derfor, at man kan færdes på hans jorder, når andre på pløjede jorder må give op, skriver FRDK i en pressemeddelelse.

- Jeg vurderer, at det lykkedes for mig at tage roerne op, fordi jeg ikke har pløjet, siger Christan Wibholm. I år er der massive problemer for roeavlerne på Lolland og Falster, og store værdier rådner lige nu op på markerne. Sukkerfabrikken står muligvis overfor at skulle udbetale store erstatninger til sine avlere. Den situation kunne måske have været undgået med pløjefri jord, som afdræner overskydende vand bedre og har stabile jordaggregater, der giver en jordstyrke, som kan bære de tunge maskiner, siger han.

Se også:

Frostvejr og ombygning stopper roekampagnen i Nykøbing

Afdræner bedre

Pløjefri dyrkning fremmer antallet af de store regnorme, og de er i høj grad med til at sørge for, at jorden kan modstå vandmasserne.

- De lodrette ormegange sikrer, at jorden kan optage og afdræner store mængder vand, og de sikrer samtidig en god beslutning af jorden, siger Annete Vibeke Vestergaard, der er agronom og faglig ekspert hos FRDK.

Ormegange lavet af de store regnorm, såsom Lumbricus Terrestris, kan findes helt ned i to meters dybde. Når jorden brydes og vendes rundt af ploven, ødelægges regnormenes gange, så drænkanalerne brydes. Ligeså betyder et højt indhold af organisk stof i overjorden, at nedbøren hurtigere infiltreres i jorden, så vandet ikke samler sig i spor og lavninger. Afdræningsevnen i den pløjefri jord, med et højt indhold af organisk stof ved overfladen og mange regnorme, kan sammenlignes med en badesvamp. Den kan indeholde store mængder vand, og når den er vandmætet, afdræner jorden effektivt til markdræn.

Christan Wibholm oplevede også den gode afdræningsevne, da han harvede sine efterafgrøder ned. Det foregik i sidste uge uden problemer til trods for enorme nedbørsmængder efterfulgt af hård frost.

- Jeg var lidt nervøs for, om det var bundløst under isen, men der var ingen problemer, fortæller han. Bedre stabilitet Jordens struktur ødelægges også, når ploven trækkes igennem den, siger han.

Aggregat-stabiliteten ødelægges, og det betyder, at jorden dårligere kan holde til tung trafik. Den mister simpelthen sin krav og styrke, og der vil hurtigere opstå pakningsskader, og en pakket jord kan indeholde mindre vand, siger hun. Pløjelaget kan også optage og indeholde meget vand efter pløjning, men der er ringere passage for vandet ned gennem pløjesålen.

- Pløjet jord har en lavere strukturstabilitet, så når der køres på en våd, pløjet jord, pakkes jorden så porevolumenet reduceres, hvormed jorden kan indeholde mindre vand og luft, siger Annete Vibeke Vestergaard.

Jordens struktur bliver stærkere af ikke at blive pløjet, og det betyder, at den bedre modstår store udsving i vejret. Både tørke og oversvømmelser, som der har været i år. Det understreget agronom og ekspert i jord, Annette Vibeke Vestergaard, FRDK. Pressefoto: FRDK.

Pløjefri jord slemmer ikke sammen

En pløjefri jord vil heller ikke slemme sammen, som en pløjet jord.

- I en pløjet jord vil jordpartiklerne, der er løsnet af ploven, let slemme jorden sammen, og der bliver en dårlig vand- og lufttransport i jorden, siger hun. Modstår bedre tørkeperioder Det er ikke kun store vandmasser, en pløjefri jord bedre kan tåle. Den tåler også bedre tørke. For det første fordi, der i de pløjefri systemer efterlades planterester på jordens overflade i større eller mindre grad. I CA-systemet, hvor man stort set kun rører jorden med skæret på sin såmaskine, snitter landmanden over halmen efter mejetærskeren og lader det ligger på jordoverfladen.

- Planterester fungerer som en stråhat mod sollyset og udtørring, siger Annete Vibeke Vestergaard og tilføjer:

- Den pløjefri jord har en bedre vandholdende evne. I et tørt forår som i år, var det tydeligt at de pløjefri marker indeholdt mere vand end de pløjede. I forsøgsmarker var der således dybe tørkesprækker i den pløjede jord, mens jorden i upløjede parceller var intakte, siger hun. Jorden skal klimasikres 2023 blev et rekordår hvad angår nedbør. Og det ser ikke ud til, at det er sidste gang, der sker ekstreme vejrhændelser. Vi skal forberede os på hyppigere hændelser med ekstremt vejr, som for eksempel kraftigt nedbør, siger Annete Vibeke Vestergaard.

De ekstreme vandmasser kan resultere i erosion og længere perioder med vandmætet jord.

- Det øger risikoen for pakningsskader på grund af færdsel i våde marker. Det betyder en ringere rodudvikling hos afgrøderne og dermed en større følsomhed for tørke. Ved erosion mister vi ler, næringsstoffer og muld, som er den del, der skylles væk først, siger jord-eksperten. Men ved at gå over til reduceret jordbearbejdning er det muligt at imødekomme de alvorlige konsekvenser. Reduceret jordbearbejdning er et rigtig godt værktøj til klimasikring af jorden, siger agronom og faglig ekspert hos FRDK.