Lyt til artiklen:

Beslutning om restbetaling til andelshavere i Danish Crown

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Samtidig blev det besluttet at udsætte udbetalingen fra de gamle andelsejerkonti til de fortsættende andelsejere. Bestyrelsens forslag til fordeling af årets overskud i Danish Crown er i dag blevet godkendt på et repræsentantskabsmøde i Vejle, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Der var enstemmig opbakning til resultatfordelingen, som sender 110 øre pr. kg i restbetaling til grise- og soandelsejere og 130 øre pr. kg til kreaturandelsejerne. Det svarer til cirka én million kroner, for en leverandør af 10.000 grise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På dagens møde blev det samtidig besluttet at udsætte udbetalingen af den næste portion af midlerne fra de såkaldte A-konti, som andelsejerne var forpligtet til at indbetale på til og med regnskabsåret 2016/17.

Dette gælder dog ikke for andelsejere, som er ophørt med at levere til Danish Crown. Det sker for at sikre en så høj restbetaling som muligt i et svært år for Danish Crown uden at give køb på soliditeten i virksomheden.- Det er ikke en beslutning, der ændrer noget i regnskaberne ude hos andelsejerne, for de indestående penge tæller fortsat med som egenkapital, skriver Danish Crown.

- Det vil dog have betydning for andelsejernes likviditet, men her er det vores indtryk, at langt den overvejende del af vores andelsejere er et godt sted i øjeblikket, så derfor var vi i bestyrelsen enige om at foreslå repræsentantskabet at afstå fra udbetaling i år, siger Asger Krogsgaard.

Til og med regnskabsåret 2016/17 var andelsejerne forpligtet til at indbetale 15 øre pr. leveret kilo for grise og søer, og 30 øre for kreaturer på deres A-konto i selskabet i en periode på otte år.

Danish Crowns restbetaling kommer til udbetaling den 5. december.