Lyt til artiklen:

Webinar om stigende jordpriser og kampen om jorden

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Snakken om landbrugsjorden, og hvordan vi bruger den, fylder mere end nogensinde før i landbruget.

De gennemsnitlige priser på ejendomshandler er markant stigende. Og selvom det er en god ting for landmandens egenkapital, er det så samtidig godt for landbrugets fremtidige indtjening?, skriver L&F sektor for Økonomi og Virksomhedsledelse i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et af emnerne i et stort anlagt webinar kaldet "Kampen om jorden" fra Seges Innovation, hvor flere førende eksperter kigger dybere ind i landbrugets økonomi, stigende jordpriser og erhvervets fremtid.

- Lige nu taler vi meget om erhvervets økonomi generelt og ikke mindst om stigende jordpriser. Jeg er bekymret for, om dansk landbrug er på vej ind i en ny prisboble, som den vi så i 00´erne, der ødelagde vores indtjening i mange år frem, siger Anders Harck, formand for Økonomi & Virksomhedsledelse i L&F. Han uddyber:

Jord til solceller og skov

- Vi skal huske på, at den del af jorden, der ikke er interessant for eksempelvis store virksomheders naturprojekter eller til formål som solcelleparker, skov eller lignende, ikke er blevet mere værd - tværtimod er afkastet med stigende renter faldet. Så vi skal ikke tale hinanden kunstigt højt op i jordpriser. Og vigtigst af alt: I en evt. ny prisboble bliver det svært at få næste generation fornuftigt økonomisk i gang i erhvervet, siger han.

Sammen med kompetente folk som Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation og seniorrådgiver, sektion for produktion, markeder og politik, KU, Jens Martin Roikjer Bramsen, vil Anders Harck kaste et blik i krystalkuglen og sammen give deres bud på, hvordan landbrugets økonomi kommer til at udvikle sig i fremtiden.

Webinaret afholdes 16. november klokken 10.