Lyt til artiklen:

Maltbyggen giver godt udbytte i Vestjylland

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Planteavler Johannes Madsen, Tarpgaard ved Borris, er næsten færdig med høsten af maltbygen.

- Vi har en rigtig god JB 4 jordtype på denne egn, så i år bliver et godt år med fint udbytte. Vi har vandet to gange i sæsonen. Det er egentligt normalt for os. Jeg forventer, udbyttet bliver særlig godt i år, efter vi havde en tør sommer i juni, fortæller Johannes Madsen, der fremhæver, at jorden omkring Borris egner sig godt til mange forskellige afgrøder - ikke kun maltbyg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv dyrker han kartofler, som han sælger til Flensted, maltbyg til øl-brygning og frøgræs til DLF på sine 170 hektar. Heraf fylder maltbyggen 71 hektar.

Johannes Madsen, er 29 år og er deltids planteavler og arbejder samtidig for Urenholt Maskinstation.

Under høsten af vårbyggen torsdag kom hans barndomskammerat Nicolai Sørensen forbi og skød en flot dronevideo af høsten.

Høsten på Tarpgaard var torsdag godt i gang, men i løbet af aftenen faldt der 10 millimeter vand over Borris, og høsten måtte sættes i bero.

- Der går nok et par dage, inden de sidste otte hektar vårbyg er tørt nok til at blive høstet, fortæller planteavleren.