Lyt til artiklen:

Her er de ti mest populære afgrøder

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Også i 2022 er vårbyg den mest populære afgrøde i Danmark, det fremgår af en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen, der hver år laver en opgørelse over de afgrøder, som danske landbrugere har søgt om grundbetaling til.

Selv om vårbyggen er den suverænt mest populære afgrøde med godt 503.000 hektar i 2023, er der dog tale om et mindre areal end i 2022, hvor der var godt 47.000 hektar mere med vårbyg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På top 10-listen er der også en enkelt ny i form af "brak, sommerslåning" der som afgrødekode ikke var på top-10 listen sidste år. Ifølge Landbrugsstyrelsen kan det skylde, at brak i 2023 er blevet vigtig i forhold til opfyldelse af GLM8-kravet, og arealet er da også steget med 87.350,91 hektar i forhold til 2022.

  1. Vårbyg - 503.633,71 hektar
  2. Vinterhvede - 460.796,31 hektar
  3. Vinterraps - 210.043 hektar
  4. Græs med kløver/lucerne, under 50% bælg.- 163.134,39 hektar
  5. Silomajs med græsudlæg - 130.443,45 hektar
  6. Brak, sommerslåning - 91.778,51 hektar
  7. Vinterhybridrug - 88.262,40 hektar
  8. Permanent græs, normalt udbytte - 75.364,70 hektar
  9. Miljøgræs MVJ-tilsagn, permanent - 54.886,20 hektar
  10. Vinterbyg - 57.421,26 hektar

Til listen bemærker Landbrugsstyrelsen, at silomajs med græsudlæg er en helt ny afgrødekode, og at der er et areal på yderligere 49.213,19 hektar under afgrødekoden silomajs i 2023.