Lyt til artiklen:

Triticale med græsudlæg kan give tidlig grovfoderhøst i 2024

00:00
Hastighed: ???x
02:20

Vintertriticale med udlagt græs er en ny, højtydende grønafgrøde. Triticalen kan snittes eller afgræsses tidligt, og det giver samtidig græsudlægget en god start og yderligere tre-fire slæt i sæsonen.

Jens Bagge Sejet Pantforædling har sammen med frøfirmaet DLF høstet erfaringer fra private forsøg og praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Flere års forsøg ved Sejet Planteforædling har vist resultater i triticale dæksæden med 5700 - 8400 FE pr. hektar og en samtidig kvalitet på 1,12 - 1,24 kg tørstof pr. FE., siger Jens Bagge.

Han fortæller, at kvaliteten er bedst før skridningen i midten af maj og falder gennem skridningsugen.

- Til gengæld stiger udbyttet i samme periode, så valg af slættidspunktet kommer til af afspejle, om formålet er bedste kvalitet, højeste udbytte eller hensynet til udlægget, siger han.

rich-media-2
kvaliteten er bedst før skridningen i midten af maj og falder gennem skridningsugen. Tabel: Sejet Planteforædling.

Forsøgene er sået omkring 20. september på god jord. Triticalesorterne har været Trias og Neogen, og de er sået på normal rækkeafstand med samtidig udlægning af græsblandinger. Om foråret er triticalen gødet med 2 x 90 kg N i handelsgødning startende så tidligt som muligt. Denne praksis tager ikke kløverhensyn, og skal kløver etableres og skånes bedre i praksis bør afgrøden sås tidligere og med f.eks. dobbelt rækkeafstand i triticalen.

På Sejet Planteforædling er tilstræbt 275 triticaleplanter pr. kvadratmeter, og der er anvendt 25 kg DLG Greenmax Perseus pr. hektar. Ved såning for eksempel omkring 25. august på dobbelt rækkeafstand er buddet på udsædsmængden af korn 100 kg pr. hektar - fordelt på hver anden række. Triticalen sås sammen med 30- 35 kg pr. hektar af enten en ForageMax eller en GreenMax kløvergræsblanding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Udlæg efter høst med segl. Foto: Sejet Planteforædling.

Triticalen skal gødes tidligt i vækstsæsonen og anvendelse af gylle kan af hensyn til det tidlige slæt udskydes til brug i udlægget.