Lyt til artiklen:

Tør og støvet optakt til Dansk Markdemo

00:00
Hastighed: ???x
02:16

De seneste mange ugers tørke har gjort det til en støvet og varm omgang at få de sidste forberedelser på plads til Dansk Markdemo.

- Det er tørt, og det støver lidt, men det er ens forhold for alle. Og jorden er ikke så stiv, at den er umulig at bearbejde, siger Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er foreningens tovholder på arrangementet og fortæller, at det har været svært at slå pløkker i.

rich-media-2
Det har været svært at slå teltpløkker i den tørre jord ved Lunderskov, hvor udstillerne er ved at forberede deres set up, inden forventeligt 4000 besøger pladsen tirsdag og onsdag. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

- Men vi kan både harve og pløje, selvom vi også kan konstatere, at der ikke er meget fugt tilbage i pløjedybden, siger Erik Nissen.

Han tilføjer, at der er ingen af dem, der kommer til Dansk Markdemo, som ikke kan tåle lidt støv.

- Og både vi og udstillerne har sikret, at der er masser af drikkevarer, og så anbefaler vi, at man tager en hat på for at forebygge, at man bliver forbrændt i ansigtet, siger han.

Stor interesse

Da Erik Nissen tjekkede antallet af bestilte billetter midt på eftermiddagen mandag - mindre end 20 timer før åbningen tirsdag morgen klokken 9.00 - kunne han konstatere, at et par tusinde havde hentet en billet på arrangementets hjemmeside. Og han vurderer på den baggrund, at 4000 besøgende er et godt bud på et realistisk besøgstal over de to dage - tirsdag og onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dansk Markdemo lukker igen på onsdag klokken 16.

Stort areal

Erik Nissen er en erfaren arrangør af blandt andet dyrskuer og demonstrationer, og tørken har ikke fået ham til at ændre på planlægningen af Dansk Markdemo.

rich-media-4
Mange maskiner er allerede stillet op på markerne, der udgør dansk Markdemos areal. Foto: Esben Henneberg Nielsen.

- Men jeg har opdaget, at der er langt rundt på den 32 hektar store plads, for min segway løb tør for strøm og måtte til opladning, imens jeg så tog bilen rundt på pladsen, fortæller han midt på eftermiddagen dagen før åbningen.

Det vidner også om, at der er bud efter Erik Nissen fra mange sider i timerne før åbningen. Hans telefon har således også måttet en tur i opladeren, så det er muligt at få fat i ham, og så han kan ringe rundt med sine beskeder til udstillere og kollegerne fra Dansk Maskinhandlerforening.