Lyt til artiklen:

L&F-principsag om restlevetid for Højesteret

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Striden mellem parterne står om restlevetiden af husdyrbedrifter, når de revurderes, men ikke med det samme kan leve op til de skærpede ammoniakdepositionskrav, skriver L&F i en pressemeddelelse.

Sagen stammer tilbage fra 2019, hvor Aalborg Kommune besluttede, at Steen Christensens ejendom med 4.600 slagtegrise skulle leve op til skærpede ammoniakkrav ved udgangen af 2030. En periode på lidt over ti år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det omgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2020. Der blev restlevetiden sat ned til et enkelt år. Det fik store konsekvenser for Steen Christensen. Ejendommen er i dag lukket ned.

Landbrug & Fødevarer optog sagen som principsag og stævnede klagenævnet. I sommeren 2022 frifandt første instans, Vestre Landsret, Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det er den dom, som Landbrug & Fødevarer har anket til Højesteret på vegne af Steen Christensen.

Charlotte Bigum Lynæs, områdedirektør for Jura & Fonde i Landbrug & Fødevarer, siger om sagen:

- Det er en principiel sag, fordi konsekvensen af nævnets afgørelse er, at kommunerne ventes at lade ejendommens etableringstidspunkt være den mest afgørende faktor for restlevetiden. Vi mener, ejendommenes faktiske restlevetid er afgørende, og at det dermed skal foretages en konkret vurdering. Det er samtidigt en sag, hvis afgørelse vil få konsekvenser for flere hundrede af vores medlemmer. Af de årsager er det oplagt at lade den prøve ved landets øverste domstol.

Det er den særdeles erfarne advokat René Offersen, der fører sagen for Landbrug & Fødevarer ved Højesteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige siden nederlaget i landsretten sidste sommer har dygtige fagfolk fra Landbrug & Fødevarer arbejdet tæt sammen med Rene Offersen, så sagen er yderligere belyst fra alle vinkler. Vi er på medlemmernes vegne optimalt forberedt til retssagen, siger Charlotte Bigum Lynæs.

Hele retsforhandlingen finder sted tirsdag, hvor dommerne også voterer. Charlotte Bigum Lynæs forventer, at dommen falder om få uger.

Landbrug & Fødevarer anker sag om restlevetid til Højesteret

Se også:

Landbrug & Fødevarer anker sag om restlevetid til Højesteret