Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
L&F: Brug for faste og langsigtede rammer for den grønne udvikling
- Der er både kendte virkemidler og nye virkemidler på vej, som med de rette forhold kan få landbruget i mål med klimareduktionerne. Og det er her vi skal sætte ind - i samarbejde mellem landbruget, virksomhederne og myndighederne - om at skabe de rette betingelser for udvikling af erhvervet - både den grønne udvikling og den økonomisk bæredygtige, sagde sektordirektør Kvæg i l&F, Ida Storm på Kvægkongres 2023 i beretningen på kongressen.
Et ekspertudvalg under SVM-regeringen har fået til opgave at se på forskellige muligheder for regulering af klimagasser fra landbrugets biologiske processer. Rapporten forventes at komme til efteråret.
- Det er lang tid at vente, når det drejer sig om grundlæggende vilkår for ens virksomheds fremtid, sagde Ida Storm.
Sektordirektøren fortalte de delegerede i salen om en oplevelse fra staldgangen.
- I sidste uge blev jeg ringet op af en ung mand, som var i syv sind. Han havde bestilt tre malkerobotter, som skulle afløse den gamle malkekarrusel og give ham og hans medarbejdere et bedre arbejdsmiljø - en bedre balance i hverdagen. Men med al den snak om CO2-afgift, så var han blevet i tvivl. Var det nu en god investering, eller skulle han rive kontrakten i stykker?, spurgte han Ida Storm.
- Den samtale viser præcis, hvorfor det er så utroligt vigtigt, at vi får lagt nogle faste og langsigtede rammer for den grønne udvikling - så I kan investere i jeres virksomheder med ro i maven. Som virksomhedsejere skal I have tillid til, at politikerne ikke hiver tæppet væk under jeres erhverv, men handler ansvarligt, sagde sektordirektøren.
L&F vælger at se den lange ventetid på Svarerudvalgets rapport, som et udtryk for, at det er gået op for politikere, embedsmænd og økonomer, at de biologiske processer i landbruget er meget komplekse, og ikke så lette at kontrollere.
- Blandt andet er der nogle vigtige forskelle mellem de 21 forskellige klimagasser, som der slet ikke tages højde for i de nuværende forsimplede klima-regnestykker, sagde Ida Storm.
Biologisk metan
Ide Stort brugte dele af sin taletid på podiet til at gennemgå forskellene på de naturlige gasser fra biologiske processer fra køer sammenlignet med C02 fra afbrænding af fossile olie og gas
- I det biologiske kredsløb bindes CO2 i græs og andre planter, der bliver ædt af koen. Noget bliver til CO2 igen, når koen fordøjer det, men en del bliver også omdannet til metan I koens vom. Det bliver bøvset op og vil I jordens atmosfære have en langt højere opvarmende effekt, end hvis det var CO2. Som et gennemsnit over 100 år vil det være 25-28 gange mere varmende som CH4 end som CO2, sagde Ida Storm.
- Men metan holder ikke 100 år I atmosfæren. Det bliver I løbet af 10 år nedbrudt, og bliver til den naturlige CO2 igen, som så kan optages I nye planter og så videre. Derfor kan selv små reduktioner I udledningen af biologisk metan faktisk være med til at køle jorden relativt hurtigt, ved at gøre "dynen" af klimagasser rundt om jorden tyndere. Og faktisk har dansk kvægbrug reduceret udledningen af metan siden 1990, sagde sektordirektøren.
- Der kommer markant mindre enterisk metan - bøvser - fra både malkekøer og alt det øvrige kvæg. Til gengæld kommer der lidt mere fra gødningen - de grønne kasser - fordi de gyllebaserede stalde giver mere metan end de gamle staldtyper. Men samlet set er den årlige udledning faldet med 13.600 ton metan, svarende til 7,5 procent Og i samme periode er mælkeproduktionen vel at mærke steget med 21 procent, sagde hun i sin beretning.
Bovaer i foderet
Et af de virkemidler, hvor der er et rigtig interessant potentiale, er fodertilsætningsstoffet Bovaer. Både herhjemme og internationalt er der omfattende test af stoffet i gang under praktiske forhold.
I løbet af kvægkongressen går flere indlæg i dybden med resultaterne. Aarhus Universitet har dokumenteret reduktioner på 25-30 procent i udledningen af metan/ko, og de tror at der måske kan opnås reduktioner på helt op til 50 procent indenfor en overskuelig årrække.
- Økonomien i brug af Bovaer er på nuværende tidspunkt ikke bæredygtig, og det bliver den heller ikke af en CO2-afgift på koens bøvser. Det nytter jo ikke noget at føre en afgift tilbage til erhvervet, hvis betingelserne for at få den tilbage er så dyre, at bundlinjen bliver rød uanset hvad - man kan ikke "fodre erhvervet med sin egen hale" på den måde, sagde Ida Storm.
- Derfor skal der tænkes i gode løsninger til implementering sammen med ansvarlige politikere, og der skal investeres i udvikling af mange flere nye løsninger. En af de alternative muligheder, som Seges Innovation arbejder på i øjeblikket, er "metan-huse" i stalden, der kan opsamle køernes bøvser, sagde hun.
