Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Solcelledrevet markrobot klar til undervisning
En helt ny robot bliver en del af undervisningen for elever på grund- og hovedforløbet på både landbrugs- og gartneruddannelserne på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.
Skolen har med midler fra 'Puljen til udstyrsinvesteringer og tilhørende kompetenceudvikling' fået en selvkørende, solcelledrevet markrobot med så- og lugefunktion fra den danske robotproducent, FarmDroid.
- Det har altid stået højt på skolens dagsorden, at deres elever bliver godt rustede til fremtiden og får indsigt i de teknologiske hjælpemidler, der udvikles til de grønne fag. En del af projektet handler også om at udvikle relevant og understøttende undervisningsmateriale, oplyser skolen i en pressemeddelelse.
Til foråret vil markrobotten komme i brug på skolens egne marker ved skolens landbrugsafdeling, Bredballegård.
Robotten er selvkørende og kan både så og luge rækkeafgrøder. Den kan oplades konventionelt, men primært er den solcelledrevet via paneler monteret på toppen.