Lyt til artiklen:

Blomster og bier får fast plads på skoleskemaet

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Blomsterne står smuk og gør sig til for insekterne, som summer og suger den sidste sensommer-nektar til sig. De fine blomster er et led i Agroskolens undervisning i biodiversitet, som skolen i foråret satte på skinner. Klaus Allerslev er agrarøkonom og underviser på skolen, der ligger i udkanten af Hammerum ved Herning. Han er meget imponeret over resultatet af elevernes arbejde med at få fokus på, hvad man som kommende landmand kan gøre for at øge biodiversiteten.

rich-media-1
- Jeg er så glad og stolt over at se resultatet af elevernes arbejde medblomsterstriber. Det er bare ærgerligt, at de ikke kan se det flotte resultat, nu hvor alle blomsternes står så flot. Men jeg håber, at eleverne fra grundforløbet i foråret kører forbi og nyder synet, siger Klaus Allerslev. Privatfoto.

- Jeg er så glad og stolt over at se resultatet af elevernes arbejde med blomsterstriber. Det er bare ærgerligt, at de ikke kan se det flotte resultat, nu hvor alle blomsternes står så flot. Men jeg håber, at eleverne fra grundforløbet i foråret kører forbi og nyder synet, siger Klaus Allerslev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle eleverne har været involveret i projektet, hvor de en formiddag i foråret fik besøg fra Vestjyllands Andel, hvor Carsten Holmgaard holdt oplæg om mulighederne med blomsterstriber.

rich-media-3
Nogle af blomsterne former et A for Agroskolen. Privatfoto.

Efterfølgende var det elever fra grundforløbet, der sammen med Klaus Allerslev tog teten og sørgede for jordbearbejdning og såning

- Vi fræsede det op, lod det ligge i en uge, og så såede vi. Og det har klaret sig godt, siger underviseren.

Jorden blev bearbejdet med en Amazone rotorharve, og såmaskinen var en Nordsten Ruto-Matic CLP 300.

Også insekterne skal have det godt. På skolens grund er der noget halvråddent træ, hvor planen er at samle det i en bunke og lade det være hjem for de lokale insekter, så de har et hjem og kan nyde godt af blomsterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biodiversitetsprojektet betegner Klaus Allerslev som en stor succes, og eleverne på næste forårs grundforløb kan se frem til at få biodiversitet og blomsterstriber på skoleskemaet.

Til landmænd, der har blomsterstriber derude, har han en anbefaling.

- Lad være med at give det gylle eller gødning, og nyd også ukrudtet, insekterne er ligeglade. Desuden er alle velkommen til at komme forbi Agroskolen og få inspiration, siger han.