Lyt til artiklen:

Samson runder én milliard i omsætning

00:00
Hastighed: ???x
03:43

Fremgang på vigtige eksportmarkeder og overtagelsen af Gøma A/S har styrket koncernens markedspositioner betragteligt.

Samson Group A/S' nettoomsætning udgør således for regnskabsåret 2021-22 1.095 millioner kroner mod 745 millioner kroner året før, svarende til en vækst på 46 procent, skriver Samson Group i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Resultatet før skat lander på 75 millioner kroner. En stigning på 30 millioner kroner sammenlignet med sidste år. Resultatet forrenter egenkapitalen før skat med 30,7 procent. Koncernens egenkapital er øget fra 206,1 millioner kroner til 282,4 millioner kroner.

Administrerende direktør for Samson Group, Lars Henriksen, er tilfreds med resultatet:

- Kunderne viser os fortsat stor tillid, og det er vi utroligt taknemmelige over og stolte af. Den positive udvikling vi ser, er til gavn både for slutkunder på hjemmemarkedet og vores konkurrencekraft overfor nye kunder på de europæiske markeder, hvor vi står stærkt med Samson og Pichon varemærkerne. Synergierne, som vi på koncernniveau har formået at realisere i forbindelse med opkøbene af Pichon og Gøma, har indfriet vores forventninger, siger han.

Med det seneste opkøb af Gøma A/S i september 2021 konsoliderede Samson Group A/S' sit eget handelsselskab, Samson Agrolize A/S, som nu sammen med Samson Agrolize AB står for forhandling og service af Samson og Pichon i Danmark og Sverige.

Forhandling og service af koncernens produkter sker på øvrige eksportmarkeder gennem et stort og specialiseret forhandlernetværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser optimistisk på fremtiden

- Forretningsåret 2021-22 har været præget af udfordrende markedsbetingelser i Europa for Samson Group A/S.
Forsyningskæderne fra underleverandører har været under massivt pres både pris- og leverancemæssigt, og derfor besluttede vi på et tidligt tidspunkt at øge vores varelagre betragteligt. Udover en stærk gennemsigtighed i materialeomkostningerne, så har det medført, at vi har kunnet fastholde meget attraktive leveringstider på stort
set hele vores produktportefølje. Det har givet os en konkurrencemæssig fordel på vores hovedmarkeder, og det
forventer vi fortsætter i den kommende tid, siger bestyrelsesformand Christian Junker.

- Derudover glæder det mig meget, at vi igen i år ser effekten af de langsigtede investeringer, der er foretaget delvist via opkøb og delvist via store udviklingsmæssige investeringer i produktprogram og produktionsplatform. Samlet set har det løftet Samson Group A/S op i den absolutte superliga for udbringningsudstyr af naturgødning, fortsætter Christian Junker.

rich-media-3
Administrerende direktør for Samson Group, Lars Henriksen, er tilfreds med resultatet for regnskabsåret 2021-22. Pressefoto: Samson Group.

Lars Henriksen supplerer:

- I alle EU-lande er klimadagsordenen af meget central betydning. Der er i EU et øget fokus på udnyttelse af næringsstofferne i naturgødning og fra politisk hold er der stor velvilje til at yde støtte til omlægning af udbringningsmetoder af naturgødning, der sikrer landmændene de bedste tekniske løsninger. I den sammenhæng er Samson Group omfattende redskabsprogram til gyllevogne en meget interessant løsning for specielt de større animalske landbrugsbedrifter, siger han.

Der er derfor grund til fortsat optimisme i Samson Group. I forlængelse af de økonomiske tilskudsordninger bliver der indenfor en kortere årrække fulgt op med stramninger og deciderede klimamål til landbruget i de fleste EUlande- ordninger der er velkendte og implementeret i Danmark igennem en længere årrække og hvor Samson Group kan tilbyde de produkter, der kan bidrage til at løse udfordringerne, skriver Samson Group.