Lyt til artiklen:

DLG med ny gødningstype: Sænker behovet for sprøjtning

00:00
Hastighed: ???x
02:31

DLG kommer i år med en produktnyhed på gødningsmarkedet. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Der er tale om YaraBela Promangan, som er en NS 24-7 med mangan fra Yara. Gødningen udmærker sig ved at have et højt svovlindhold og derfor velegnet på ejendomme, hvor det kan være svært at opfylde afgrødens svovlbehov igennem andre gødningstyper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er for eksempel på ejendomme med meget husdyrgødning, hvor den nye gødning kan være med til at sikre tilstrækkelig svovlforsyning.

Gødningen indeholder desuden 0,5 procent mangan, og kan derfor være med til at supplere manganbehovet i marken. Ofte kan man spare den første mangansprøjtning.

- Ved at tildele mangan via gødningen, har planten mulighed for at optage det allerede fra vækststart. Så længe der er forsyning af mangan fra gødningen og såfremt afgrøden kan optage det via rødderne, vil afgrøden være beskyttet mod manganmangel. Efterfølgende kan der suppleres med yderligere mangansprøjtninger løbende i sæsonen, siger Jesper Ulnitz, chefagronom hos Yara og fortsætter:

- Det kan være kritisk, hvis planten mangler mangan i de tidlige vækststadier, men det kan landmanden nu forebygge med det nye produkt, siger Jesper Ulnitz.

Gødningen bør anvendes i det tidlige forår for at få manganen tidligt ud. Produktet består af nitrat og ammonium, som cirka fylder lige meget i produktet. Nitraten virker med det samme, imens ammonium er mere langsomt virkende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser et stort potentiale i den nye YaraBela Promangan, som et alternativ til en traditionel NS 27-4 og ved at tildele samme mængde kvælstof i en YaraBela Promangan fremfor en NS 27-4 tildeles der dobbelt så meget svovl og oveni kommer fordelen ved at tildele mangan samtidig, siger Lars Olsen, seniorkonsulent i DLG.

Gødningen produceres af Yara og sælges gennem DLG.
DLG´s nye gødning er blot endnu en i rækken af nye gødningstyper fra DLG. Sidste år lancerede DLG sammen med Yara en anden mangangødning, YaraMila 21-3-10 Promangan, en NPK-gødning med mangan, og DLG´s helt egen PERFECT//Hvede løsningen som består af NPK 13-5-13 og N27 m. Mg. Begge typer indgår i dag i DLG´s faste sortiment.