Mange kender det: Loven er meget specifik, når det kommer til krav om, hvordan en stald skal skrues sammen. Og så er der stor forskel på, om man bygger helt nyt, eller om man renoverer noget eksisterende.
Men hos Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet arbejder man nu på en ændring, så der ikke er en specifik lov for kvæg, en anden for svin og så videre.
I stedet bliver der tale om en generel dyrevelfærdslov, som skal gælde for alle racer. Det vil betyde, at alle specifikke krav om, som for eksempel hvor store sengebåsene skal være, bliver flyttet ud i bekendtgørelser for de specifikke racer.
- Det er vi hos Seges selvfølgelig utroligt glade for. Det vil betyde, at det bliver nemmere at få ny viden om dyrene og deres velfærd indlemmet i reglerne, siger Vibeke Fladkjær Nielsen, specialkonsulent hos Seges med fokus på husdyrInnovation, sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg.
Skal gulvet være plant?
Et eksempel på, hvor ny viden kan betyde en regelændring, er reglen om, at gulvet skal være plant ved foderbordet.
Reglen er, at det ved nybyggeri ikke er tilladt at have et repos foran foderbordet. I ældre stalde er det tilladt, men disse skal udfases over en årrække.
- Men rent faktisk ved man ikke, hvordan et repos påvirker køernes ædeadfærd. Men kan vi levere veldokumenteret ny viden, vil det lette arbejdet med at få ændret reglerne betydeligt. Vores erfaring er, at de er utroligt glade hos Fødevarestyrelsen, når vi gør det, siger Vibeke Fladkjær Nielsen.
Ny viden om ædeadfærd
Derfor har Seges undersøgt, om der er en ændring i køernes adfærd, når stalden har et repos ved foderbordet.
I fire besætninger blev der sat videoovervågning op ved køerne for at se, hvordan køerne bruger et repos, der er 15 cm højt og 40 cm bredt. Dette blev holdt op imod, hvordan køerne ter sig, når der intet repos er.
Der er nemlig en forskel, viste videoovervågningen. Hvis køerne stod uden repos, valgte nogle at gå helt væk fra foderbordet, når skraberen kom kørende. Andre valgte at gå over skraberen og æde videre.
Videoovervågningen viste også flere eksempler på, at rækken af køerne flyttede sig i takt med, at skraberen nærmede sig: Det vil sige, at de flyttede hele kroppen.
I de stalde, hvor der var et repos, lod det til, at køerne ikke lod sig genere så meget af skraberen. De fleste af køerne stod med forbenene oppe på reposet, når skraberen kom, og dermed blev de altså i deres ædeposition og på reposet, præcis som det var tanken med det.
- Konklusionen på undersøgelsen blev derfor, at det kan virke som om, at reposet rent faktisk er godt for køerne i de stalde, hvor man bruger en skraber, fordi køernes adfærd lader til at forblive uændret. Om det så betyder, at reglerne bliver ændret, må vi selvfølgelig vente med at se, siger Vibeke Fladkjær Nielsen.
Hvornår den nye velfærdslov og dertilhørende bekendtgørelser træder i kraft, er endnu uvist.
