Ledelsen hos Tican har netop givet grønt lys for ansættelse af cirka 15 nye medarbejdere for at øge udbeningsaktiviteten, idet afsætningen til specielt tredje-landsmarkeder i Asien stiger.

- I første omgang øges udbeningen af forender og nakker, idet den nuværende produktion ikke kan dække efterspørgslen fra eksportmarkederne, fortæller Ove Thejls, Tican.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Etableringen af en afdeling til produktion af et nyt sortiment til primært det japanske marked vil også betyde nyansættelser i de kommende måneder. Der er tale om 15-20 medarbejdere, som ansættes, efterhånden som afdelingen opbygges.

Første fase, som omfatter produktion af halvfabrikata til den japanske forædlingsindustri, forventes således igangsat sidst i marts. På tre-fire måneders sigt udbygges den nye produktionsafdeling med udstyr til skiveskårne produkter til den japanske Food

-Vi har en målsætning om at øge afsætningen til Asien, og specielt til Japan, i fremtiden, og vi ser gode muligheder efter, at den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU netop er trådt i kraft. Der er fortsat stor uklarhed om Brexit, men vi må forvente, at UKs betydning for den danske eksport af grisekød bliver mindre, uanset udfaldet af forhandlingerne mellem EU og UK, siger administrende direktør i Tican Ove Thejls.

Tilgangen af nye leverandører medfører samtidig, at der bliver behov for en forøgelse af slagtekapaciteten i Thisted hen over efteråret, så kapaciteten kommer op på cirka 42.000 grise ugentligt. Dette vil betyde ansættelse af yderligere cirka 15 medarbejdere for at kunne løse denne opgave.