Ifølge JydskeVestkysten endte en grisetransport i grøften på Kirkevej ved Vamdrup onsdag morgen. Der var omkring 115 grise med transporten, og 31 grise er døde som følge af ulykken, hvoraf flere blev aflivet på stedet af en dyrlæge.

- Jeg kender endnu ikke detaljegraden af, hvor mange grise, som døde, da transporten væltede og hvor mange, som er blevet aflivet efterfølgende, forklarede vagtchef Lars Grønlund onsdag eftermiddag til JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejen var lukket i flere timer, mens mandskab på stedet forsøgte at få transporten op fra grøften og indfanget de løsslupne grise.

Ved formiddagstid blev vejen igen åbnet for trafik.