Den spanske "Hoof health & welfare conference 2021" er netop blevet holdt i Girona. Jamie Sullivan fra Canada, der har studeret Animal Science og er uddannet klovbeskærer, er bare én af de mange oplægsholdere, der deltog i konferencen. Jamies oplæg omhandlede stressfri håndtering af dyr, hvilket mange af deltagerne fandt meget interessant. For hvorfor opfører dyrene sig som de gør under stressede situationer? Dette kan der være tre årsager til.
Det er vigtigt, at man sætter sig ind i dyrenes måde at forstå omgivelserne. Køer kan genkende menneskers ansigter, bevægelser samt stemmer. Hvis en person har udsat dyrene for smerte og/eller stress, vil dyrene automatisk genkende personen, der vil blive forbundet med noget negativt.