WHO (World Health Organisation) har stillet spørgsmålstegn ved om Glyphosat er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Derfor tøver medlemmerne af Europa-Parlamentets miljødudvalg med at godkendte ukrudtsmidlet. Det skriver Europaparlamentet på deres hjemmeside.

WHO har vurderet, at Glyphosat har en stor risiko for at være kræftfremkaldende, og det er årsagen til at miljøudvalget ikke godkender glyphosat til brug frem til 2031, som ellers var foreslået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uafhængig undersøgelse

I stedet for at godkende glyphosat på nuværende grundlag, vil miljøudvalget iværksætte en ny, uafhængig undersøgelse af udkrudtsmidlet. Det har et flertal i Europa-parlamentets udvalg besluttet i en resolution med 38 stemmer for, 6 imod og 18 stemmer hverken for eller imod. Det er dog først til maj, at den endelige afgørelse om hvad der skal ske med glyphosat-godkendelsen finder sted, når den stående kommité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder stemmer om emnet.