Igen i år var det den økonomiske situation, som spillede en rolle på årets møde i LandboNord SvineRådgivning, men i stedet for at dvæle ved de negative aspekter, så var der fokus på at holde gejsten på den lange bane.

- Der er mange områder, hvor vi kan gøre en forskel i det daglige. I år har vi valgt at lægge vægt på de ting, der kan ændres, for at forbedre resultaterne. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel, og de er med til at vi alle kan holde gejsten, siger Merete L. Andersen, der er chefkonsulent hos LandboNord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv små ændringer kan gøre en stor forskel, og de er med til at vi alle kan holde gejsten

- Merete L. Andersen, chefkonsulent hos LandboNord

På årsmødet blev deltagerne inspireret til at sænke omkostningerne, øge indtjeningen og ikke mindst sætte fokus på de muligheder de selv har, for at gøre hverdagen mere positiv for sig selv og medarbejderne.

Regeringens nye landbrugspakke fik også positiv opmærksomhed på årsmødet. Formand for LandboNord SvineRådgivning, Torben Farum, ser det som et vigtigt skridt på vejen for at holde gejsten.

- Rent politisk er vi gået fra en situation, hvor vi førhen så politikerne som nogle der havde travlt med at rulle sten ud foran os, til i dag, hvor de i højere grad vil fjerne stene for os, så vi kan få løst den nuværende krise og komme fremad, siger Torben Farum.

Årets bedste producenter

På årsmødet blev årets producenter inden for driftsgrenene sohold, FRATS og slagtesvin kåret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Titlerne gik til:

Årets soholder 2016: Jonas og Danni Sørensen, St. Vognsbæk

Årets FRATS-producent: Verner Nielsen, Gølstrup

Årets slagtesvineproducent: Henrik og Peter Christiansen, Boller Hovedgaard

Priserne blev overrakt af murmester Lindy Aldahl, som deltog i programmet "Rigtige Mænd". I dagens anledning havde han medbragt en pose flæskesvær til vinderne.