Australien
De store og større australske såkaldte broadacre farmere investerer i egen silokapacitet. Afstanden til siloanlæggene bliver større og større, fordi de mindre siloanlæg lukkes ned, men også muligheden for en større fleksibilitet skærper interessen. At man har bedre kort på hånden, så længe kornet ligger i ens egen silo, er en problematik, der er enhver dansk planteavler bekendt.
Handel med korn
Brødrene Brett og Gavin Roberts har for flere år siden investeret i egne siloer, og siden er de gået et skridt videre. Sideløbende med deres planteavl på 5.500 hektar fordelt over en stor del af Mid North-regionen i Sydaustralien handler de med korn.
Gennem de sidste ti år er kornhandel blevet en betydende portefølje i deres forretning, der er blevet suppleret med firmaet Australian Growers Direct (AGD) med køb og salg af korn til hjemmemarked og eksport. Brødrene Roberts sidder på 51procent af aktierne i firmaet, resten ejes af en del af de 1.000 farmere, der er på kundelisten.
- AGD er en lille operatør på et kæmpe marked, og vi konkurrerer derfor ikke med de store spillere, forklarer Gavin Roberts.
- Vi har for eksempel ikke mængder, der rækker til en skibsladning på mellem 20.000 og 50.000 tons. Derimod eksporterer vi kornet til nichemarkeder. Pakistan er et af dem, og er for øjeblikket vores store aftager af brødhvede. Kornet fragtes i 20 fods containere, der med lidt snilde kan fyldes med 25 tons. Et andet hovedmarked er det lokale sydaustralske, hvor møller, foderstofproducenter og feedlots er kunder til brødhvede og foderkorn.
Cash og/eller pool
Med en SMS fem dage om ugen orienteres farmerne om AGD's dagsaktuelle priser på alle varieteter med undtagelse af maltbyg, der ikke handles i firmaet. Firmaet beskæftiger to mæglere, der formidler handlerne mellem farmere og købere. Brødrene Roberts er altså lige så meget kornmæglere, som de er kornhandlere.
I princippet har farmeren to muligheder for afregning af sit korn; "cash" eller "pool".
De fleste farmere foretrækker cash, det vil sige kontant afregning ved levering. Den alternative mulighed, pool, varierer i indhold fra køber til køber. Fællesnævneren er den, at farmeren modtager en kontant aconto afregning for en større eller mindre andel, 50-70 procent, af det forventede afregningsbeløb.
Kornet i pool´en sælges løbende efter pool-ejerens valg, og farmeren afregnes en gennemsnitspris for den totale mængde, når alt er solgt, normalt efter ni måneder. En anden model er, at pool-ejeren sælger en del af kornet hver eneste måned uanset markedskonditioner. Denne model kan modificeres, så farmeren disponerer over 50 procent af sit korn, og vælger salgstidspunkterne for denne del af partiet.
Direkte kunder
10-15 farmere på egnen er direkte kunder hos brødrene Roberts. De handler direkte og uden om ADG, leverer deres korn i høsten til siloanlægget i Balaklava, og de bliver afregnet cash, hvilket normalt er 15 dage netto.
- Her trækker vi den til 30 dage, dog med en rentekorrektion, fortæller den "lille" kornhandler. Han tilføjer, at ingen sætter spørgsmålstegn ved betalingssikkerheden.
- Vi har nu købt korn og betalt det til tiden gennem de sidste ti år. Vores farmerkunder føler sig på sikker grund.
- På mindst ét område er vi langt stærkere end vore konkurrenter, idet vi er meget fleksible. Skulle en farmer således have et parti, der ikke er alt for rent, kornet er godt nok, men med en masse skidt, så er vi købere, dog til reduceret pris. Vi holder partiet adskilt, renser det op til færdigvare, og farmeren er meget tilfreds med, at han kom af med sit korn og fik det afregnet uden de store skrammer. Den service kan de store kornhandlere ikke tilbyde, siger Gavin Roberts.
Aktuelt (primo juni 2015) er prisen på foderbyg 290 AUS dollar pr. tons, hvede betales med 300 AUS dollar. Ny høst handles til henholdsvis 240 AUS dollar og 270 AUS dollar.
Ekstra kapacitet
Roberts' silobatteri med 12.000 tons kapacitet er ikke tilstrækkeligt, og suppleres derfor med oplagring i farmens store lader samt i "grain bags" (lange "plastik-pølser"). I en 100 meter lang grain bag er der plads til 330 tons hvede. Med de høje temperaturer er lagerfastheden i plastik dog af begrænset varighed.
Bekæmpelse af skadedyr
Kornsnudebiller og andre skadedyr i kornsiloerne bekæmpes konsekvent i februar måned med fosforpiller. Pillerne placeres i en tallerken, der sættes fast under siloens kegleudløb, og med kontakt til luftens fugtighed afgiver de den giftige gas, der stiger op gennem siloen. Temperaturforskellen dag/nat genererer den bevægelse i luftmassen, der spreder gassen i kornet og den er i løbet af en månedstid fordelt og effekten er 100 procent.
For at gasningen skal lykkes fuldt ud, er det naturligvis en forudsætning, at siloerne er tætte. Inden høst pumpes de op, og med et enkelt U-rør halvt fyldt med motorolie kontrolleres lufttrykket (se foto). På hver silo er monteret en mindre kompressor, der, udover at pumpe siloerne op, også gør det muligt at nedkøle indholdet. Dette er ikke af hensyn til kornets kvalitet, det er lagerfast ved indlagringen, men derimod for at begrænse udviklingsmulighederne for utøjet, der i antal kan eksplodere i varmt korn.
Investerer i siloanlæg
Fælles for de farmere, der leverer korn til brødrene er, at deres silokapacitet ikke rækker til stort mere end kommende sæsons såsæd.
- De har brugt deres investeringsdollars på andre områder, mener Gavin Roberts. Samtidig må han erkende, at der bliver stadig færre i den gruppe af farmere, idet siloanlæg gennem de sidste fem år har været det store investeringsobjekt i Sydaustralien.
Viterra-monopol
Samtlige udlosningsfaciliteter i Sydaustralien ejes og drives af Viterra, tidligere Canadisk, nu ejet af spredte kapitalinteresser med hovedkvarter i Schweiz. Indtil for godt ti år siden var faciliteterne ejet af farmerne i SA Coop Bulk Handling, og al eksport gik gennem the Barley Board og the Wheat Board, også kaldet the Single Desk.
Efter 60 år var den konstellation slidt op, og en korruptionsskandale i forbindelse med salg af hvede til Iraks Saddam Hussein satte en endelig stopper for farmernes monopol-selskab, og eksporten blev liberaliseret. I dag er der således mere end ti store eksportører, der konkurrerer om kornet, og farmere har stiftet kooperationer med køb og salg af nicheprodukter, for eksempel maltbyggen Charger, der i Sydaustralien er den maltbyg statens førende bryggeri, Coopers Brewery, anvender i deres "danske" Carlsberg øl.
At Viterra ejer alle udskibningsfaciliteterne er bestemt heller ikke til alles tilfredshed. Udover en høj havneafgift klager de konkurrerende eksportører over, at deres skibe altid kommer i anden række, og da det bestemt ikke er en billig fornøjelse at have en tom 50.000 tons kornfragter liggende på reden, forstår man utilfredsheden. Kontroverserne er nu nået op på højeste plan og behandles for øjeblikket i Australia Competition and Consumer Commision.
Penge i kassen
Den seneste statistik fortæller, at den sydaustralske broadacre-farmer har en gæld på omkring 500.000 AUS dollar, men det piner ham dog ikke lige for øjeblikket. Sidste år havde han en nettoindtjening på 125.000 AUS dollar, og 80 procent investerer de næste 12 måneder på sidste års niveau eller endnu mere. Til gengæld ser hans østaustralske kollegaer helt anderledes på situationen. Deres indtjening er blevet tørkeramt, og de må nøjes med sølle 39.000 AUS dollar.
I Mid North-regionen produceres der korn på knapt 500.000 hektar, hvilket er rundt regnet en tredjedel af det danske kornareal og en ottendedel af det totale kornareal i staten.
Hveden yder godt 4 tons i de bedste områder, 3 tons i områder med lavere nedbør, og byggen knapt 2,5 tons. En god rapsmark kvitterer med op til 2 tons. Alt i alt halvt dansk udbytte.
Værdien af Sydaustraliens kornhøst udgør 25 procent af statens samlede fødevare- og vinproduktion. 85 procent af kornet eksporteres til Kina, Mellemøsten, Japan og Sydøstasien.
Eksportscenariet med afsæt i hele Australien er en øget korneksport på 40 procent de næste ti år, med vægten lagt på Kina, der allerede nu er det næststørste eksportmarked med en eksportværdi for hvede og byg på tilsammen 1,5 milliarder AUS dollar. I forhold EU's hvedeeksport er Australiens omkring 80 procent.
