Set fra landevejen får man mange steder det indtryk, at moderne planteavlere ikke tager hensyn til naturen på deres arealer. Der bliver gødet og pløjet helt ud til vejkanten, og der fjernes stadig småbiotoper, hegn og små udyrkede arealer. Vejkanterne bærer mange steder præg af overgødskning og endog sprøjtning med herbicider. I jagten på den maksimale produktion ser det ud, som om planteavleren glemmer at tænke på at opnå den økonomisk optimale produktion. Det er flere gange påvist, at man med den maskinpark, som bruges i dagens stordrift, vil kunne spare penge ved at undgå overlapninger. Kort sagt ved at få rettet markerne ud, så de er fint rektangulære.

Det vil betyde, at der bliver plads til ?natur? langs bugtende skel, vandløb og i de hjørner, der ?bliver til overs?. Markarbejdet rationaliseres, og naturen får igen lidt plads i landbrugslandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en lille indsats vil der kunne skabes biotoper, der er til gavn for vildtet, agerlandets fugle og insekter.

Det er der blandt andet to projekter, som forsøger at imødekomme.

Jægerne har i deres projekter med ?markvildtslaug? fokus på at tilgodese vildtet, især agerhøns og harer. Den indsats kan også medvirke til at gavne insekterne, herunder de bestøvende insekter, honningbier, humlebier og vilde bier.

Danmarks Biavlerforening har i projektet ?Biernes fødegrundlag?, hvor der indsamles pollen fra bifamilier fra april til september, undersøgt hvilke planter, der især er gode til at forsyne honningbierne med det livsvigtige pollen.

I Agro, der udkommer i dag fredag den 11. september kan du læse mere om de to projekter. Samt hvilke tiltag, man kan gøre for at skabe bedre forhold for bierne, og hvilken betydning biernes bestøvning har for blandt andet udbyttet i vinterraps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses på agrologisk.dk ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.