Set fra landevejen får man mange steder det indtryk, at moderne planteavlere ikke tager hensyn til naturen på deres arealer. Der bliver gødet og pløjet helt ud til vejkanten, og der fjernes stadig småbiotoper, hegn og små udyrkede arealer. Vejkanterne bærer mange steder præg af overgødskning og endog sprøjtning med herbicider. I jagten på den maksimale produktion ser det ud, som om planteavleren glemmer at tænke på at opnå den økonomisk optimale produktion. Det er flere gange påvist, at man med den maskinpark, som bruges i dagens stordrift, vil kunne spare penge ved at undgå overlapninger. Kort sagt ved at få rettet markerne ud, så de er fint rektangulære.
Det vil betyde, at der bliver plads til ?natur? langs bugtende skel, vandløb og i de hjørner, der ?bliver til overs?. Markarbejdet rationaliseres, og naturen får igen lidt plads i landbrugslandet.