De aktuelle mælke- og foderpriser arbejder for økologien. I takt med kvotesystemets død er prisen på konventionel, dansk Arla-mælk faldet næsten en krone pr. kg. Tillægget for økologisk mælk er omvendt steget markant, fordi markedet er støvsuget for økologisk mælk i Danmark, Sverige og Tyskland.
Mange omlægningstjek
Det er et gunstigt udgangspunkt for omlægning, og mange konventionelle mælkeproducenter henvender sig da også i disse uger til konsulenterne i Økologisk Landsforening for at få den nødvendige rådgivning. Vil man med på den økologiske vogn i denne runde, skal ansøgningen nemlig være inde med udgangen af august.
Økologisk Landsforening oplyser, at 451 landmænd har booket et omlægningstjek hos Økologisk Landsforening i årets første syv måneder. I samme periode sidste år var dette tal 97. Der er altså tale om mere end en firdobling.
Gevinst på trods
Modelberegninger fra Økologisk Landsforening viser et plus på cirka 300.000 kroner ved økologisk drift af en bedrift med 150 malkekøer og 150 ha. Det konventionelle udgangspunkt er nogenlunde gennemsnitlige udbytter i mark og stald, det vil sige 9.000 kg. mælk, 10.000 kg tørstof/ha i majs og slætgræs, samt 50 hkg/ha i vårbyg.
Efter omlægning falder udbytterne i marken cirka 20 procent, tilskudsfoderet bliver næsten 50 procent dyrere, og mælkeydelsen falder ti procent. Alligevel ender regnestykket fra Økologisk Landsforening i sidste ende med en gevinst på 294.000 kroner eller ca. 2.000 kroner pr. ko.
Hav grovfoder nok
Ifølge konsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, er harmonien mellem jord og dyr en af de afgørende faktorer for det økonomiske udbytte af omlægningen. Kan man ikke være nogenlunde selvforsynende med grovfoder, kan det blive dyrt at være økolog. Men "selvforsyning" kan også opnås med naboers hjælp, understreger Claus Østergaard, der opfordrer til samarbejde mellem økologiske planteavlere og mælkeproducenter.
- Vi anbefaler, at man minimum har en hektar pr. ko. Har man mere, er økonomien blot endnu bedre, konstaterer han.
Risikoen er ikke større
Men er 2000 kroner pr. ko værd at gå efter, kan man spørge? Ja, mener Stine Hjarnø Jørgensen, der er økonomikonsulent i Økologisk Landsforening.
- Man skal altid vurdere gevinsten ved en ændring eller investering i forhold til den tilhørende risiko. I det skitserede eksempel er den ændrede risiko særdeles begrænset. Jo, økologitillægget kan falde igen og dermed mælkeprisen, men lavere mælkepris er også en risiko ved den konventionelle nudrift, siger hun om modelberegningens resultat.
Økologisk Landsforenings modelværktøj, der er udarbejdet i projektet "Økonomisk strategi for økologisk mælkeproduktio" beregner konsekvenserne af omlægning på baggrund af specifikke pris- og udbytteforudsætninger på den enkelte bedrift.
Tænk med hjertet
Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) er formand Kjartan Poulsen, der selv driver en økologisk kvægbedrift, enig i at tiden er meget gunstig, hvis man har gået med tanken om at omlægge sin bedrift. Men omlægning skal ikke ske uden grundige overvejelser.
- Hvis man går med en lille økolog i maven, så er det tiden til at bestille et tjek, siger Kjartan Poulsen, og forklarer også, at det blandt andet er Arlas øgede efterspørgsel på økologisk mælk, der sender varme vinde ind over økologerne.
- Det er også værd at tage med, at øko-tillægget udbetales allerede i omlægningsfasen, fra den første dag man begynder at fodre økologisk, og ikke først et halvt år efter, når man kan levere den første økologisk mælk, siger Kjartan Poulsen.
Han mener at en omlægning især er værd at overveje for dem, der af den ene eller den anden grund har svært ved at udvide bedriften.
- Men man skal tænke grundigt over, om det er det man vil. Det skal være med hjertet først, og økonomien bagefter, for tingene kan ændre sig, mener formanden.
Kjarta Poulsen understreger også vigtigheden af, at man søger masser af rådgivning, og får foretaget et grundigt omlægningstjek inden man træffer beslutningen.
