Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Arla ØKO-mælk får tre dyrevelfærdshjerter på kartonen
Nu skruer en lang række af Arlas økologiske landmænd i Danmark yderligere op for dyrevelfærden ved blandt andet at give køerne ekstra meget plads at boltre sig på. Dermed får Arla tre hjerter på frisk mælk i Arla ØKO-serien, hvilket er ordningens højeste kvalitetsstempel, lyder det fra Arla i en pressemeddelelse. Det sker ét år efter, at Hjertemærket blev introduceret til også at omfatte mejeriprodukter.
- Vi er glade for, at vi nu kan levere frisk mælk, der lever op til kravene for tre hjerter i Hjertemærket. Det er først og fremmest rigtig godt for køerne. Og så giver de nye produkter danskerne mulighed for at vælge mejeriprodukter i supermarkedet, som lever op de højeste kvalitetskrav for dyrevelfærd. Det ved vi, er vigtigt for mange danskere, siger Anne Kjeldsen, kategoridirektør for mælk hos Arla.
Også yoghurt og skyr i Arla ØKO-serien vil overgå til tre hjerter i løbet af året. Og fra august 2025 vil alle Arlas økologiske produkter produceret i Danmark leve op til de tre hjerter.
Dyrevelfærd i verdensklasse
Forskellen fra to til tre hjerter, som har prydet Arla ØKO-mælken det seneste år, er blandt andet et øget pladskrav i staldene fra seks kvadratmeter per ko til henholdsvis 6,6 kvadratmeter for små racer og otte kvadratmeter per ko for store racer. Heraf kan to kvadratmeter udgøres af udeareal, der er til rådighed til motion. Derudover lever de økologiske landmænd, som leverer mælk med tre hjerter, allerede op til kravene om for eksempel fri bevægelighed for køerne, at køerne kommer på græs i sommerhalvåret samt god hygiejne i staldene. Dette er nemlig også blandt kravene for to hjerter i hjertemærkningsordningen.
Det er dog ikke nyt for Arlas landmænd at arbejde med dyrevelfærd. Siden 2003 har Arla haft kvalitetsprogrammet ArlaGården, som understøtter landmændenes arbejde med god dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og mælk af høj kvalitet.
- Arlas landmænd arbejder hver dag på at sikre de bedste rammer for køerne. Det er en af grundene til, at Arla har kvalitetsprogrammet ArlaGården, hvor landmændene i mange år har arbejdet seriøst med dyrevelfærd, siger Anne Kjeldsen.