Abonnementsartikel

På Landsskuet kan du lære mere om, hvordan du undgår diarré i kalvestalden.

Der er god økonomi i at få mange levendefødte kalve, som også overlever den første svære tid.

- De fleste i kvægbruget er klar over, at kalvene bliver født helt uden cirkulerende antistoffer mod det miljø, de kommer ud i, påpeger kalverådgiver Rikke Engelbrecht fra Vestjysk Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er svært at tale om rengøring uden at have eksakte data. Som producent og medarbejder er det en stor fordel at få faktiske tal på, om den udførte rengøring har haft den ønskede effekt.

De data kan Vestjysk Landboforening levere i sit nye koncept KalveRent.

I årenes løb er der givet rigtig mange gode råd om opdræt af kalve. Men der er aldrig bare en løsning, der passer til alle ejendomme.

- Er der udfordringer med diarré blandt kalvene, er vores KalveRent en oplagt mulighed for at få et overblik over, om tiltagene i besætningen virker efter hensigten, eller om noget skal strammes op, fremhæver hun.

KalveRent går i korte træk ud på, at en medarbejder fra Vestjysk Landboforening udtager prøver i kælvnings- og kalveboksene, forklarer den erfarne rådgiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud fra analyserne i laboratoriet fastslås det, om kalvene møder udfordrende bakterier i deres nærmiljø.

- Vi finder altså ud af, om der er de bakterier, som med stor sandsynlighed efterfølgende giver sygdomsproblemer, forklarer Rikke Engelbrecht.

Rengøring

Selvom der ser rent ud i kælvnings- og kalveboksene, er det ikke sikkert, at der er et miljø, hvor kalvene kan overleve og endda få en stor tilvækst i med høj foderudnyttelse.

- Man kan bare ikke nøjes med at gøre rent med øjnene, konstaterer Rikke Engelbrecht.

- Der skal også desinficeres, så de skadelige bakterier vitterlig slås ihjel, fastslår hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nemlig sådan, at lige så snart, der bliver lidt fugtigt og varmt i boksene, får bakterierne optimale forhold til deres vækst. Der skal med andre ord findes en procedure for rengøring i den enkelte besætning.

- Den skal ikke alene være praktisk, men også effektiv og billigst mulig med et tilstrækkeligt godt resultat, fremhæver hun.

Det er nemlig sådan, at bare der er nogle få overlevende bakterier, vil de hurtigt blive til mange, der blandt andet kan trænge ind i kalvenes blodbaner via den åbne navle.

- Det er en motorvej for bakterier lige ind i kalven, påpeger hun.

KalveRent på Landsskuet

Alle de faglige konsulenter med ekspertise i mælkeproduktion og kalverådgiver Rikke Engelbrecht vil stå på Vestjysk Landboforenings stand i Hal Q på Landsskuet i disse dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her vil der være masser af fotos og tid til gode snakke om, hvordan man som mælkeproducent kan blive hjulpet til at få flere overlevende, sunde kalve med god tilvækst.

- Vi er også parate til at snakke øvrig rådgivning inden for mælkeproduktion, fastslår Ida Ringgaard, chef for Produktion i Vestjysk Landboforening.