På Jordbrugets Uddannelsescenter (JU) i Aarhus er Henrik Bovbjerg netop ved at færdiggøre uddannelsen til agrarøkonom, som er sidste semester i landbrugets lederuddannelse. I sin afsluttende hovedopgave skriver han om succesfuld ledelse på et landbrug med over 20 ansatte.

Henrik Bovbjerg er 25 år og er født på en gård med svineproduktion, mink og planteavl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da han var yngre, var det mere marken og traktorerne, der trak, men efterhånden som han blev ældre, opdagede han de udfordringer, der er inde i svinestalden, og det vakte hans interessere.

- At arbejde i en svinestald er svært at sælge til de unge som et spændende og godt job, siger Henrik Bovbjerg og fortsætter:

- Når folkeskoleelever er på besøg, fremstår det jo som om, vi går inde i støvede, indelukkede og lugtende stalde hele dagen uden reelle udfordringer.

For Henrik Bovbjerg er det helt klart, at han vil være selvstændig inden for svineproduktion og det må meget gerne være på et større landbrug. Han mener nemlig, at de store landbrug har bedre muligheder for at agere professionelt og skabe gode resultater, selvom han dog også er klar over, at risikoen også bliver større, og at det ikke er en selvfølge, at store landbrug er bedre.

- Dårlig ledelse er den største trussel mod svinebedrifterne, pointerer Henrik Bovbjerg og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En god leder skal være ambitiøs, professionel og menneskeorienteret. Det duer ikke, at man er introvert.

Det er ikke længere nogen nyhed, at der er stor mangel på unge, som vil uddanne sig og arbejde inden for svinebranchen. Alligevel mener Henrik Bovbjerg, at man bør være lidt mere kritisk med hvilke, man tager ind.

- Danske unge kan tit virke forkælede, og der er ofte mange problemer, man skal forholde sig til med dem, siger han og fortsætter

- De har en tendens til at skifte plads hele tiden.

Han understreger dog, at der også findes gode og dygtige unge danskere, og dem skal der fokuseres mere på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om Henrik Bovbjerg i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 4. juli.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyo.dk - klik her.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyo.dk, eller på 7620 7970.