Abonnementsartikel

Snertinge Maskinforretning A/S fejrer 10 år med Deutz-Fahr.

Siden Lars Pedersen i 1999 købte maskinforretningen Petersen og Sønner, er der sket mange ting i forretningen. En af de mest markante var skiftet af traktormærke i 2003, hvor de lysegrønne traktorer fra Deutz-Fahr kom til at præge forretningen.

Ifølge en pressemeddelelse fra Snertinge Maskinforretning A/S er virksomheden i dag en moderne maskinforretning med vidtforgrenede aktiviteter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover Deutz-Fahr fylder MI’s produkter med blandt andet Kuhns maskiner meget af dagligdagen, men også Danfoil-sprøjter, Kramer Allrad læssemaskiner og pillefyr indgår i firmaets aktiviteter.

Et af de nyeste produkter er de meget kraftige stub- og såbedsharver fra Strom. Det forventer man sig meget af, for redskabsdemonstrationerne har vist, at redskaberne passer perfekt til den sjællandske muld.

Snertinge Maskinforretning beskæftiger 12 personer, og Lars Pedersen fremhæver, at medarbejderne har en stor del af æren for forretningens succes.