Den danske fødevareminister er optimistisk på kvægfolkets vegne.
Efter et møde i Bruxelles i går ser Mette Gjerskov (S) gode chancer for, at en planlagt intern udjævning af hektarstøtten i landene bliver langt blidere end foreslået.
Både Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og et flertal blandt ministrene står dermed til at afvise Kommissionens forslag om at skrotte de historiske betalinger, der i dag gør, at landmænd i visse erhverv og i visse egne får en meget højere hektarstøtte end gennemsnittet.
Et forslag, som har været anset som en bombe under de danske mælkeproducenter, der ifølge Fødevareministeriet ville skulle aflevere helt op til halvdelen af deres nuværende støtte til andre landmænd på et meget kritisk tidspunkt for erhvervet.
Alle skal have det samme
I stedet arbejdes der nu med en model, der vil give landene fleksibilitet til kun at lave en delvis intern omfordeling, og som aflyser Kommissionens mål om, at alle landmænd i et land eller en region skal have det samme pr. hektar i 2019.
- Vi prøver at flytte alle hen imod den samme sats, men uden at tvinge alle helt hen på gennemsnittet. Det er godt for de lande, hvor der er stor forskel i udbetalingerne, siger den irske landbrugsminister Simon Coveney, der er den siddende formand for rådet.
Hverken Coveney eller Gjerskov vil dog love, at bomben under mælkebønderne er fuldstændig afmonteret.
- Jeg er rimelig fortrøstningsfuld. Man kan aldrig vide sig sikker, for det er en stor reform, hvor mange brikker skal falde på plads. Men jeg er mere optimistisk nu, end jeg har været, siger Gjerskov.
- Alt andet ville være fuldstændig uacceptabelt. Så ville vi tage 50 procent af støtten fra mælkeproducenterne og give den til svineproducenterne og planteavlerne. Det ville de sikkert blive glade for, men det er jo ikke noget, de har bedt om, understreger ministeren efter mødet, der er det sidste, inden ministrene efter planen i næste måned skal lægge sig fast på en fælles holdning for hele den igangværende reform af landbrugspolitikken efter 2013.
Minimumstærskel
Landbrugskommissæren, der står bag forslaget, er til gengæld voldsomt utilfreds med, at det irske EU-formandskab har udvandet hans forsøg på at udligne betalingsforskellene.
Han mener, at det er forkert, at de europæiske bønder inden for det samme land ikke får den samme støtte.
Som et mindstekrav insisterer han på, at de bønder, der i dag får mindst, får lovning på at komme op på et fastlagt minimumsniveau i forhold til deres kolleger.
”Jeg er imod den frivillige karakter af den interne omfordeling i formandskabets udspil. Der skal være en minimumstærskel,” siger landbrugskommissær Dacian Ciolos.
