Abonnementsartikel

Krisen fik landmændene i USA's frø-mekka til at se sig om efter alternativer til dyrkning af græsfrø. Derfor er arealerne med frø til sædskifte- og efterafgrøder steget betydeligt

Willamette Valley er kendt for sin omfattende frøproduktion. Dalen ligger i Oregon i det vestlige USA, i en stat der er mest kendt for skovbrug, men som også ligger jord til en betydelig del af USA's produktion af græsfrø.

Området er da også noget nær ideelt til produktion af græsfrø, da dalen ligger 700 meter over havets overflade mellem to bjergkæder, hvor der falder cirka 1.000 millimeter nedbør årligt. Størstedelen af nedbøren falder i vinterhalvåret, men milde vintre og somre, hvor temperaturerne kun sjældent kommer over 30 grader giver gode betingelser for produktion af frøgræs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er cirka 400.000 hektar god landbrugsjord i Willamette Valley, og da græsfrøproduktionen var på sit højeste i 2007 og 2008, var cirka halvdelen af dette areal lagt ud med frøgræs. Krisen gik imidlertid hårdt ud over produktionen af græsfrø, og i løbet af kort tid faldt produktionen voldsomt. Til gengæld steg arealet med vinterhvede fra cirka 10.000 hektar til cirka 100.000 hektar. Ligesom arealerne med frø til sædskifte- og efterafgrøder steg betydeligt.

I februar-udgaven skriver Mike Coon om de omvæltninger planteavlerne i Oregon har været igennem de seneste år. Læs hele artiklen i Agrologisk, som udkommer fredag den 8. februar.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.