Både for meget og for lidt er skidt, når det drejer sig om kvælstof. For lidt kvælstof fører til ringere fødevareproduktion, mens for meget kvælstof er skadeligt for miljøet.

Hidtidige løsninger på at begrænse udledningen af kvælstof til miljøet har ofte enten ikke levet op til forventningerne, eller har skabt nye problemer. Forskningen tyder dog heldigvis på, at geografisk målrettede tiltag og en mere helhedsorienteret evaluering af fordele og ulemper ved anvendelsen af kvælstof giver nye muligheder for at udvikle bæredygtige løsninger, skriver Tommy Dalgaard, leder af DNMARK forskningsalliancen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, i en artikel i februar-udgaven af Agrologisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det Strategiske Forskningsråd har derfor sammen med erhvervet, Aarhus Universitets Forskningsfond, universiteterne og de øvrige deltagende partnere skudt 30,9 millioner kroner i en helt ny www.DNMARK.dk forskningsalliance. Her vil en kerne af forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter over de kommende fem år - i samarbejde med en bred vifte af partnere - udvikle bæredygtige løsninger på kvælstofproblemet til gavn for både fødevareerhvervet, samfundet og miljøet.

Kvælstof for milliarder

Brugen af kvælstof har meget store økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, og er et meget diskuteret emne for fremtidig forskning og udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion.

Gennem den seneste tid er der blevet fremlagt regnestykker, der indikerer, at de nuværende begrænsninger i landbrugets kvælstofnormer påfører danske planteavlerne tab for flere milliarder kroner. Tilsvarende er samfundets samlede miljø- og sundhedsmæssige omkostninger relateret til kvælstof, ifølge ?The European Nitrogen Assessment? opgjort til mellem 1.000 og 5.000 kroner pr. indbygger, svarende til mellem fem og 25 milliarder kroner årligt i Danmark.

Globalt er de økonomiske konsekvenser af kvælstof selvsagt mange gange større, og da der samtidig er meget stor usikkerhed om disse estimater, er der et stort behov for mere viden om, hvordan kvælstoffet udnyttes bedre, så tabene mindskes. DNMARK alliancen kan i den forbindelse bidrage med et bedre videngrundlag til at skabe hensigtsmæssige rammevilkår for en bæredygtig jordbrugsproduktion, og derved minimere tabene og øge gevinsten ved kvælstof.

Læs hele artiklen i februar-udgaven af Agrologisk, der udkom fredag den 8. februar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.