Den Kongelige Barenbrug Gruppe og RAGT Semences har opnået en global aftale inden for aktiviteter på plænegræsområdet. 

Ifølge aftalen vil Barenbrug få global adgang til RAGT's græssorter - med undtagelse af det franske marked. Som en del af aftalen har selskaberne aftalt at udvikle deres samarbejde i avl, sortsafprøvning og coating af frø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Denne aftale giver os en fantastisk mulighed for at styrke vores verdensomspændende position i græsser yderligere ved at tilføje RAGT-sorter til vores egen portefølje. Det vil gøre os i stand til at tilbyde en bredere vifte af forskellige sorter til vores kunder, udtaler Bastiaan Barenbrug, bestyrelsesformand i Den Kongelige Barenbrug Gruppe.

Også hos RAGT glæder man sig over det nye samarbejde:

- Dette partnerskab, der er helt i tråd med vores refokuserede strategi i forhold til plænegræs, vil udvide vores forskningsekspertise og give os mulighed for både at sprede og samtidig styrke vores stærke position på det franske professionelle marked, siger Claude Grand, administrerende direktør for RAGT Semences.