Kun en uge efter de voldsomme protester i Storbritannien over prissænkninger på mælk, har vi nu en lignende situation herhjemme.

Arla Foods har annonceret et prisfald på fire øre i august, og det får sindene i kog hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreningen forlanger, at Arla trækker prisfaldet tilbage.

- Repræsentantskabet må træde i karakter og sørge for, at mejeriet kan melde ud, hvordan afregningsprisen kan fastholdes og hæves. Alt andet vil føre til panisk øget produktion og endnu lavere pris, skrivver LDM i en pressemeddelelse.

- Udlandet skummer fløden

Foreningen langer især skarpt ud efter Arlas udenlandske investeringer, som ifølge LDM kommer på bekostning af de danske mælkeproducenter.

- Danske mælkeproducenter kan ikke længere se passivt til, at Arla Foods bruger penge til både investeringer og høje afregningspriser i udlandet, mens de danske andelshavere er hårdt trængt af faldende mælkepris og høje omkostninger, lyder det fra LDM.

Når man sammenligner med vores nabolande, bliver de danske landmænd snydt, mener LDM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Britiske leverandører har fornyligt fået en annonceret prissænkning på knap 20 øre trukket tilbage efter demonstrationer og blokader. Arla Foods har lovet de britiske leverandører en pris på 27 pence svarene til godt 2,56 kroner - over 23 øre mere end danske andelshavere og ejere får i august, raser LDM og fortsætter:

- Svenske andelshavere får over 19 øre mere i august end de danske på grund af en kunstig kursomregningsmodel, som Arla Foods bruger. Det samlede efterslæb i forhold til svenske andelshavere er nu uacceptabelt højt oppe på over 22 øre per kg leverance. 

LDM kræver nu, at Arla griber ind med prisstabiliserende foranstaltninger.