Folk fra Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen var mødt talstærkt op på Bygholm Landbrugsskole for at lytte til svineproducenternes oplevelser med velfærdskontrollen.
Det skete på et møde med titlen ?Fairness i velfærdskontrollen?, som var arrangeret af Videncenter for Svineproduktion i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og baggrunden var, at kontrollen, set med svineproducenters øjne, er gået for vidt.
- Svineproducenterne føler et stort psykisk pres, som er ved at dræbe deres lyst til at have med svineproduktion at gøre. Kontrollen fylder mere, end den bør, og der er ved at brede sig en dårlig stemning, som skal vendes, sagde Nicolaj Nørgaard, direktør i Videncenter for Svineproduktion.
Nicolaj Nørgaard satte spørgsmålstegn ved det rimelige i udførelsen af den danske kontrol, for en oversigt over sanktioner, der medfører KO-træk (krydsuoverensstemmelse) viser en langt større frekvens i Sverige og Danmark end i alle andre EU-lande, hvilket ikke harmonerer med den gængse opfattelse af dyrevelfærdsforholdene. Han appellerede til, at man satte sig sammen og søgte at få rimelighed i de indskærpelser, der gives for det, landbruget mener, er bagateller.
Det fremgik, at der i 46 procent af kontrolbesøgene hos svineproducenter findes overtrædelser, men VSP-direktøren mente, at langt de fleste af overtrædelserne var noget, der burde klares med ?en løftet pegefinger? eller en ?kritisk bemærkning?, og desuden mente han, at det drejede sig om et fåtal af dyr i forhold til antal dyr i produktionerne.
- Vi vil gerne have kontrol, men vi vil ikke have et 0-tolerancesamfund, sagde Nicolaj Nørgaard.
Frustrationer illustreret med fire cases
For at illustrere svineproducenternes frustrationer over kontrollerne blev der fremført fire almindeligt forekommende cases.
I et tilfælde havde svineproducenten opfyldt alle krav til rode- og beskæftigelsesmateriale, men på grund af kontrollantens tolkning af, at de tilgængelige træklodser var bundet så tæt sammen, at de funktionsmæssigt kun virkede som ét træstykke, endte det med påbud og KO-sanktion på tre procent.
Et andet tilfælde drejede sig om halmstrøelse i en drægtighedsstald, hvor der strøs to gange om dagen, men således at strøelsen er ædt op, når der fodres på gulvet om formiddagen ? en fremgangsmåde, der fagligt er i orden, men som alligevel var endt med politianmeldelse for manglende strøelse.
De valgte cases blev suppleret med flere oplevelser fra de fremmødte svineproducenter, som følte, at kontrollanter mere var ude på at finde lovovertrædelse end at vejlede i de gældende regler.
Åben for at justere, men kunne intet love
Veterinærdirektør Per Henriksen havde fra starten erklæret sig åben for at høre om landmændenes oplevelser, og at han gerne ville se på mulighederne for at justere i kontrollen.
Dette tilsagn gentog han til slut og lovede at sætte sig sammen med folk fra Videncenter for Svineproduktion inden sommerferien.
- Trist vi er kommet dertil, at I føler, det er det rene anarki, I udsættes for. Det er uholdbart for os og irriterende for jer. Vi vil diskutere bagatelgrænser og gå til vore politikere og se, om der er mulighed for at lave tilpasninger, sagde Per Henriksen.
Han ville dog ikke på forhånd love noget, fordi der også er et politisk element, idet der politisk er vedtaget danske regler ud over de fælles EU-regler.
Dyrlægeforening vil ikke tage ansvar
Det typiske eksempel med politianmeldelse for levering af et slagtedyr, som besætningsdyrlægen forinden har erklæret som transportegnet, blev også fremført på velfærdskonferencen.
- Landmanden har ansvaret for dyrene indtil stalddøren. Hvordan kan en dyrlæge på slagteriet bedømme, at en gammel skade, der er brudt op under transport til slagteriet, skal medføre, at landmanden både skal have KO-træk og politianmeldes, selv om grisen er behandlet hele vejen efter aftale med besætningsdyrlægen, der til slut konkluderer, at grisen er transportegnet?, lød spørgsmålet til Fødevarestyrelsens folk.
- Vi synes i Fødevarestyrelsen, at det er en god idé med dyrlægeattester i forbindelse med transport af syge og tilskadekomne dyr, så I kan have en ekstra garanti. Vi har drøftet spørgsmålet med Rigsadvokaten og arbejder med, at en sådan attest skal kunne gælde i 48 timer, men det er op til dyrlægen at vurdere, om der skal knyttes særlige krav til transporten, svarede veterinærinspektør Per Henriksen.
- Desværre mener Den Danske Dyrlægeforening ikke, at dyrlægerne kan skrive under på sådanne attester, og det er vi meget skuffede over, så nu er spørgsmålet skudt til hjørne - det er rigtig ærgerligt, sagde veterinærinspektøren.
Det blev understreget flere gange, at slagteridyrlægen i sådanne tilfælde ikke kunne handle anderledes end at anmelde forholdet. Per Henriksen kunne dog ikke love straffrihed, selv om svineproducenterne havde fået en transporterklæring fra besætningsdyrlægen, men han mente, at landmænd alligevel stod rigtig godt, hvis de havde allieret sig med sagkyndig bistand i tvivlstilfælde.
