Det dybe hul i jorden, som gennem flere år har været en af hovedattraktionerne på Borgeby Fältdagar, blev forberedt tilbage i 2010, hvor det øverste jordlag i nogle parceller blev erstattet med en anden.
I år kan besøgende til messen derfor studere jordtypens betydning for rodudviklingen og dens evne til at frigive kvælstof.
Kun at udskifte jordtypen afspejler naturligvis ikke den nøjagtige virkelighed, men at effekterne er tydelige, kan ses med det blotte øje.
Jordtypen i området ved Borgeby er normalt fin, sandblandet ler, men på tre steder blev den i 2010 skiftet ud med henholdsvis lerholdigt sand, muldrig lerjord og stiv lerjord.
0 eller 130 kg N pr.hektar
I hullet, "Gropen" på svensk, forklarede guiden Jens Blomkvist, hvordan man gennemførte udskiftningen af muld-laget, og han indrømmede da også, at der var en vis bekymring om, hvordan det havde virket.
- Der var en vis bekymring for, hvordan kontakten mellem den nye muld og underjorden ville blive genoprettet, men det er gået godt, sagde han.
Alle parceller med de forskellige jordtyper blev dyrket med vårraps og havre. Hver parcel var igen delt i to, hvor den ene halvdel fik det, der svarer til 130 kg kvælstof pr. hektar, mens den anden halvdel fik 0. På den måde kunne man tydeligt se forskellene mellem de forskellige jordtypers effekt på afgrøden.
- Vi har foretaget målinger med en N-sensor for at få en idé om, hvor meget kvælstof det i virkeligheden handler om, siger Gunilla Frostgård.
Ifølge målinger, foretaget den 30. maj havde sandjorden leveret otte kilo kvælstof til afgrøden, mens muldjorden kunne præstere 20 kg. Da målingerne blev foretaget den 12. juni havde sandjord givet mindre end 40 kg pr. hektar, mens muldjorden havde givet mere, end hvad der svarer til 100 kg pr. hektar.
- Det er det organiske materiale, der leverer kvælstoffet. Og hvor meget, der bliver, styres af tilgangen til fugt og varme, forklarede Gunilla Frostgård.
Kalk reducerer tabet af fosfor
I "Gropen" viste Jens Blomkvist også virkningerne af strukturkalkning på stiv ler, men i dette tilfælde var de for øjet synlige effekter udeblevet. Han mente, at en forklaring på dette, kunne være den gode virkning, som frosten havde haft på stedet.
For at vise effekterne havde han taget en jordprofil fra henholdsvis ukalket og kalket jord, der bagefter blev mættet med vand.
- Her kan man se, at strukturen begynder at forsvinde mere den ukalkede jord, hvor man i den anden kan se, at kalkningen har en positiv effekt på strukturen af jorden. Det betyder, at jorden holdes sammen og at mindre fosfor udvaskes, fortalte Jens Blomkvist.
Jord med rød farve
Forskellige jordtyper har naturligvis forskellige kvaliteter, hvor det blandt andet handler om jordens specifikke overflade og evne til at opbevare ioner, såsom nitrat.
For at illustrere dette var der to profiler i "Gropen" med jord, hvor rød farve var blevet hældt ud på overfladen.
Dette skal vise, hvordan ionerne bevæger sig i jordprofilen. Eksemplet illustrerer tydeligt forskellen mellem sandjord og muldrig, fint sand, hvor ionerne i sandjorden ord fyldte hele profilen, mens de stoppede 10 centimeter nede i den anden profil.
Oversættelse: Jens Frandsen
