Maskinbladet, England
Efter stor succes i Amerika og Afrika er turen nu kommet til det europæiske marked, hvor den amerikanske virksomhed EES lancerer en elektrostatisk sprøjtedyse.
- Specielt ved afgrøder som kartofler og jordbær er der er stor fordel ved de elektrostatiske sprøjtedyser. I disse afgrøder er der ofte kun 15-20 procent af sprøjtevæsken, som bliver på planen ved normal plantebeskyttelse med konventionelt sprøjtning, fortæller Grahm Hey, managing director ved EES.
Som en ballon der hænger på væggen
Systemet kan sammenlignes med en ballon, som man gnider mod tøjet for at få at elektrostatisk. Herefter kan den hænge på væggen eller loftet.
I EES sprøjtedysen bliver sprøjtevæksen udsat for en ekstrem stor luftpåvirkning samt nærkontakt med en elektrode. Sprøjtevæskedråben bliver delt til knap 900 små sprøjtevæskedråber af den ekstreme høje luftmængde. Samtidig bliver de enkelte sprøjtedråber elektrostatiske fra elektroden. Den høje luftmængde ?bærer? sprøjtedråberne videre ud af dysen til planten, hvor sprøjtevæsken ikke kun hænger sig fast på oversiden af bladene, men også bæres om på undersiden af plantebladet på grund af den elektrostatiske kraft.
- Det giver en plantebeskyttelse på begge bladsider af planten og på alle plantens blade, forklarer Grahm Hey.
-Test fra universitet i Georgia viser, at 60 procent af sprøjtevæsken bliver på planten med EES i forhold til sprøjtning med traditionelle dyser, oplyser Grahm Hey.
Egen kompressor sikrer stor luft mængde
Det er i samarbejde med dette universitet, at de patenterede dyserne er udviklet. Dyserne har fået navnet MaxCharge.
Da dysernes effekt opnås dels på grund af den høje luftmængde skal sprøjterne, som dyserne sidder på, have en kompressor.
- Derfor producerer vi sprøjter med indbygget kompressor, så vi er sikre på, at luftmængden er tilstrækkeligt stor. Uden den store mængde vil sprøjtevæsken ikke have samme høje dækning på planterne.
- Alle sprøjter bliver produceret i U.S.A, og da sprøjterne først og fremmest henvender sig til gartnerier, er den største sprøjtebom på 18 meter, mens den største tankkapacitet ligger på 567,8 liter (150 galons), fortæller Grahm Hey.
Men han er ikke afvisende for at forsøge sig med større arbejdsbredder, hvis systemet har stor interesse hos den danske kartoffelavler.
