Fordele og ulemper har været en tur over den teoretiske vægtskål. Nu skal de stå prøven i praksis.
- Der er meget tid at spare, og tid er det samme som penge, siger Peter Kjær Knudsen.
Han peger på, at når der fremover skal køres mindre i marken, fordi jorden ikke skal bearbejdes nær så meget, bliver der færre traktortimer til hans CASE IH traktorer.
Timerne i traktorerne koster løn til piloterne, slitage, afskrivning og brændstof. Han håber også, at der skal bruges mindre tid på at samle sten, som der er rigtig mange af på arealerne.
- Det bliver med et nyt sædskifte og den klare holdning, at direkte såning kun skal praktiseres, hvor vi tror på, at den er mulig uden for store tab af udbytte, supplerer Leif Kildeby Nielsen, planteavlsrådgiver hos Gefion. Han er med i en snak hos Peter Kjær Knudsen om muligheder og trusler ved at gå fra pløjefri dyrkning til direkte såning - og begge er engagerede i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark - FRDK.
De to er enige om, at mindre nedgange i udbytterne godt kan accepteres, fordi der er ret meget at hente på den sparede tid.
- Vi regner med at spare fra 0,75 til 1,5 time pr. hektar til etablering af afgrøderne, siger Peter Kjær Knudsen.
Ganget med 600 hektar bliver det til temmelig mange timer på årsbasis.
Et impulsivt køb
Peter Kjær Knudsen bor på Edelgundegård ved Hvalsø og driver sammen med sin familie flere ejendomme med i alt 600 hektar og en svineproduktion på 1.250 søer, hvorfra alle grise færdiggøres til slagt. Sønnen Kim Kjær Knudsen ejer alle søerne og de 250 hektar.
Peter Kjær Knudsen købte i januar 2010 en argentinsk Juri såmaskine hos Horsens Maskiner, da han var på tur med FRDK i Argentina.
- Købet var nok lidt impulsivt. Men nu ser jeg mulighederne i at gå over til mest mulig direkte såning uden forudgående bearbejdning af jorden, forklarer han om sit syn på den udvikling, hans markbrug er inde i.
En af forudsætningerne for at få succes med den direkte såning er et sædskifte, der tager hensyn til, at ukrudt og sygdomme skal forebygges så meget som muligt - før sprøjten tages i brug.
Det afgørende sædskifte
Peter Kjær Knudsen har praktiseret pløjefri dyrkning i fire sæsoner, og det er en forudsætning for at gå over til direkte såning - man kan ikke gå lige fra pløjning til direkte såning.
Indtil nu har markplanen været vinterbyg, to år med hvede og så enten vinterraps eller havre - altså et sædskifte med fire år mellem afgrøderne og hvede efter hvede.
- Fremover er sædskiftet vinterraps, hvede, vinterrug (efterfulgt af efterafgrøde), havre og vinterbyg, siger Leif Kildeby Nielsen.
Det vil sige, at der bliver fem år mellem afgrøderne - og den væsentligste ændring er, at andenårs hveden erstattes af rug.
- Et godt sædskifte er en forudsætning for at lykkes med den direkte såning, mener han.
- Jeg er ikke bange for at tage rug ind i foderplanen sammen med de øvrige fodermidler, vi bruger, fortsætter Peter Kjær Knudsen.
Han regner også med, at dyrkningen af hybridrug rummer en række andre fordele, idet rug yder mere end andenårs hvede, og den har færre sygdomme og skal have mindre N-gødning.
- Forsøg, der gennemføres ved Foulum, viser også, at rug i foderet giver en bedre udnyttelse af det samlede foder, forklarer han.
Gyllen er et problem
Med sin store svineproduktion har Peter Kjær Knudsen store mængder gylle, som skal bruges i marken. Næsten al gyllen forsures ved staldanlæggene, før den føres over i gyllebeholderne.
- Men jeg ved endnu ikke, om vi på den baggrund kan blive fritaget fra kravet om at nedfælde gyllen, konstaterer han.
Skal gyllen alligevel nedfældes forud for såning af vårsæd, vil han nok vælge en anden strategi for udbringning af gylle, hvor nedfældning ikke skal ske.
- Så kan vi køre ud på en voksende afgrøde.
- Det kan ske ved enten at vælge en efterafgrøde, der stadig er i vækst om foråret eller ved at vente med at køre gylle ud, til vårsæden er godt i gang, forklarer han.
I vintersæden inklusiv rapsen må gylle forsat lægges ud med slanger, når det sker i den etablerede afgrøde.
Da det kun er vinterrapsen, der kan få gylle om efteråret, skal der være en stor kapacitet til opbevaring af gylle.
- Eventuelt kan det komme på tale, at man kan få lov til at kickstarte nogle efterafgrøder med gylle for at gøre dem kraftigere, så de kan samle endnu mere kvælstof op, siger Leif Kildeby Nielsen.
Vil sætte høj stub
Peter Kjær Knudsen høster med en CASE IH Axial-Flow 9010 med et 30 fods skærebord, og med den har han fremover tænkt sig at sætte høj stub.
- Vi vil have så lidt materiale som muligt ned på jorden og hellere have en høj stub stående, siger han.
- Især før såning af vinterrapsen er det vigtigt at tænke på, at der skal være så lidt som muligt foder til agersneglene, som ellers vil æde de spæde rapsplanter, mener Leif Kildeby Nielsen.
Vinterbyggen, der kommer før vinterrapsen, kan derfor enten høstes med høj stub, og den resterende halm fjernes - eller der kan sættes normal stub, hvorefter al halmen fjernes.
- Jeg tror, at det måske er bedst med lav stub, fordi de spæde rapsplanter har fordel af at få lys på deres rodhalse, uddyber han sit synspunkt om det spørgsmål.
Jordtemperaturen er udfordringen
Når afgrøderne skal sås og spire frem i foråret, er det ofte jordens temperatur, der er den største udfordring.
- Vi har tradition for at opvarme jorden ved at harve den om foråret, når den er tjenlig.
- Hvis man vil praktisere 100 procent direkte såning, sker det selvfølgelig ikke.
- Men her drejer det sig om at få en bedre bundlinje, og derfor skal harven bruges, når der skal sås vårsæd, hvis det skønnes mest formålstjenligt, siger Leif Kildeby Nielsen.
Peter Kjær Knudsen er helt enig i dette synspunkt, og han er derfor også inde på, at forud for havren kan det også være en fordel at harve for at holde eventuelt græsukrudt nede.
De største udfordringer
Til at trække den nye Juri såmaskine med en arbejdsbredde på seks meter vil Peter Kjær Knudsen bruge sin CASE IH Puma 225 CVX, som nemt kan trække den.
- Såarbejdet vil tage cirka 100 timer om efteråret, og da vi har en lang periode til det, skal vi nok klare den side af sagen, siger han.
For Leif Kildeby Nielsen er den største udfordring ved direkte såning, at vinterrapsen bliver ædt af snegle, at våde forår gør det svært at etablere vårsæden ordentligt, og at der endnu ikke er danske erfaringer med direkte såning af vinterbyg.
- Vi ved heller ikke, hvordan turboskæret på Juri-såmaskinen virker under danske forhold, konstaterer han.
- Generelt gælder dog, at man næsten ikke kan komme for sent ud.
- Det er bedre at vente med at gå i gang til flere dage efter, at man næsten ikke har tålmodighed til at lade maskinerne stå i maskinhuset, fastslår han.
