Igen i sidste uge var der forskellige tendenser på det europæiske svinemarked. Det oplyser den tyske svineproducentorganisation ISN.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens prisen i Danmark og Storbritannien holdt niveau, faldt den i Tyskland, Holland og Frankrig. Den spanske notering steg og lagde sig i front med 11,35 kroner pr. kg. I bunden steg prisen også - Sverige halede lidt ind på de øvrige europæiske lande og ligger nu på en pris på 8,78 kroner pr. kg.

Den hollandske og tyske pris faldt på grund af lave priser på svinekød og et massivt udbud af slagtesvin. Eksporten fra Holland til Polen og Ungarn er dog steget en smule.

Det forventes at priserne forbliver stabile de kommende uger.