- Hvad bør du som landmand have med i en aftale om levering til biogas? Det er et godt spørgsmål. For når landmænd leverer gylle og gødning til biogas, er mange af leverandøraftalerne udarbejdet af biogasselskabet. Derfor skal du være opmærksom på at få en række punkter med i aftalen, som er til din og bedriftens fordel.
Det siger dyrlæge Troels Løwig Larsen. Han er medlem af kampagnegruppen bag initiativet "Tag smitten ved hornene", som er et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, VikingDanmark, Boehringer Ingelheim, brancheforeningen DLBR og Seges Innovation.