Salmonella Dublin udgør stadig en stor udfordring for kvægbruget i Danmark, selvom man for mange år siden opstillede en plan for at få den sygdom udryddet på samme måde, som vi i fællesskab har haft held med at udrydde eksempelvis BVD og IBR.
Men salmonella er ikke den eneste trussel mod dit husdyrhold, selv om den optager meget af pladsen i mediebilledet. Gode rutiner ved gyllekørsel kan være med til at mindske risikoen for at bringe smitte rundt i din egen besætning, men også til og fra andre besætninger.