Korrekt gyllehåndtering i kvægstalden kan minimere smitterisikoen for sygdomme på bedriften. Arbejdet med smittede, syge dyr kan være bøvlet, demotiverende og ikke mindst koste mange penge på for høj dødelighed, udskiftning og ikke mindst mælkeydelse.

Gyllehåndtering sker mange steder på bedriften, både inde i og udenfor stalden - ved udbringning, i gylletanken, gyllekanalen og ikke mindst over spalterne eller på det faste gulv.

Ved gyllehåndtering på spalterne eller fast gulv i stalden er der flere ting, der spiller ind i forhold til kontrol af smittespredning ved gødning. Hvordan er skraberens færd gennem staldafsnit? Hvilken rute går de ansatte rundt i stalden?

I denne artikel bliver der lagt vægt på, hvordan man undgår smittespredning via gylle/gødning i stalden.

Hvordan kommer du rundt i stalden?

De fleste bedrifter har en travl hverdag. Dette gør det svært at implementere forandringer i vante rutiner, ligesom oplæring af nyansatte og opfølgning på arbejdsprocedurer kræver ekstra ressourcer i den daglige ledelse - når arbejdsrutiner og arbejdsprocedurer skal fokuseres på praktisk smittebeskyttelse.

Det er vigtigt, at bedriften inddeles i staldafsnit, der kan dæmme op for smittespredning mellem dyregrupper. Køer er mere modstandsdygtige overfor sygdomme end ungdyr og ikke mindst kalve. Det er derfor vigtigt, at man på bedriften har en aftale om, hvilken rute man går, og hvilke retningslinjer man skal følge.

Det er en god idé at starte med at gå hos de yngste dyr og bevæge sig igennem staldafsnit, så man ender ved de ældste dyr. Dette gælder både for personale men også materialer og redskaber, som er i kontakt med gødning.

Personalets indsats

Udform en smittebeskyttelsesplan og inddrag personalet. En oversigt over smittezoner og staldafsnit på bedriften er vigtig, og det skal heraf fremgå, hvor smittebeskyttelsesindsatsen er ekstra vigtig.

Udform standarder (SOP) for rengøring, hygiejne og flytning af dyr med videre. Inddrag og oplær dine ansatte i, hvorledes man bevæger sig rundt mellem smittezoner på din bedrift.

Der skal være fokus på, hvilke muligheder der er mellem staldafsnit for rengøring og desinfektion af støvler, vask af hænder, skift til rene redskaber og så videre.

Der skal i besætningen være mulighed for støvlevask andre steder end i forrummet eller ved udgangen fra stalden. Der bør være mulighed for støvlevask ved hvert mandehul/udgang fra dyrenes bevægelsesområder, og ligeledes mulighed for støvlevask mellem hvert staldafsnit.

Overvej om skift af støvler mellem udvalgte afsnit er nemmere at overholde for de ansatte end opfølgning på, om støvlevasken er grundig nok.

Ligeledes kan investeringen af ekstra redskaber - så der er ophængt redskaber tilhørende de specifikke afsnit - være forsikringen på, at smitte ikke flyttes videre i produktionen. For at gøre dette systematisk, så alle kan finde ud af, hvor de forskellige redskaber hører til, anbefales det, at der sættes forskellige farvekoder på redskaberne. Dette kan gøres ved hjælp af tape eller de markeringsfarver, som bruges til dyrene.

Stil krav til de ansattes arbejdstøj. Ud over at støvlerne skal være rene, er det ligeså vigtigt, at tøjet man har på er rent. Gødningsrester på støvler og beklædning kan føre smitte med rundt i besætningen.

Hvilke krav stiller du til de ansattes skift af arbejdstøj? Møder man altid i rent arbejdstøj hver dag? Skal man skifte bukser, hvis man får gødning på dem under sit arbejde?

Smittebeskyttelse i stalden

Udover at der skal være stor fokus på, hvordan personalet bringer smitte med rundt, er det ligeså vigtigt at huske, at smitten/gødning kan føres rundt på andre måder end via personalet og håndredskaber.

Smitte kan føres rundt i forbindelse med inventar og udstyr i staldene. Fokus bør være på mekanisk guldskrabning, materiale til rengøring af sengebåse, strømaskine, minilæsser med videre.

Det er derfor vigtigt at tænke på hvilken vej, alle redskaber arbejder på bedriften. En skraber, der kører fra køerne og over til kvier og ungdyr, vil være en direkte smittespreder via gødningen fra køerne, som føres over gulvet hos ungdyrene. Dette medfører en høj risiko for smitte.

Lav en plan/ugeplan for, hvordan maskineri, der bruges i flere staldafsnit, skal bruges, så smitte ikke viderebringes mellem afsnit.

Lad minilæsseren muge kalve om mandagen, køre strøelse ind til ungdyr om tirsdagen og udføre opgaver hos køerne om onsdagen.

En sådan ugeplan vil ligeledes hjælpe til forståelsen blandt ansatte for de smittereducerende arbejdsgange på bedriften.

Bruges læssemaskinen eksempelvis til at skubbe foder ind med, bør der stilles skrappe krav til rengøring før brug, hvis den samme maskine kører på gulvet ved køerne for at fylde eventuelle sandsenge op eller køre strøelse til sengene ind med. Et andet eksempel er, at maskinen også bruges til at muge kalvebokse.

Arbejdet med smittede, syge dyr kan være bøvlet, demotiverende og ikke mindst koste mange penge på for høj dødelighed, udskiftning og ikke mindst mælkeydelse.

Med den nye salmonella-bekendtgørelse strammes råderum og krav betydeligt for besætninger i status 2. Handlingsplaner i samarbejde med dyrlæge og kvægbrugskonsulent hjælper til en aktiv, målrettet indsats for sanering for salmonella.

Som usmittet mælkeproducent bør smittebeskyttelse også være en målrettet indsats, som er indarbejdet i det daglige arbejde, ligesom en plan for hurtig smittebrydning ved smitte bør foreligge.

Smittebeskyttelse udenfor stalden - logistik

Det er ikke kun i stalden, der skal være fokus på smittebeskyttelse. Stort fokus på logistikken på og omkring bedriften kan minimere risikoen for eksternt smittepres.

Hvorledes skal gæster entrere bedriften: har du en gæsteindgang og gæsteparkering? Hvilken indkørsel skal DAKA-bilen og gyllevognen benytte? Opsæt tydelig skiltning, så udefrakommende kan se, hvor det er tilladt og ikke mindst ikke er tilladt at færdes - dette både med og uden køretøj.

Hvad enten der er tale om opførsel af en ny stald, eller om der er tale om en eksisterende stald, er det vigtigt at stille krav til både intern og ekstern logistik så som tilkørselsforhold omkring gården til gylletank og DAKA-plads.

Det er vigtigt, at vejen, som gyllevognen bruger - om det er fra egen bedrift eller fra maskinstationen - samt andre udefrakommende køretøjer ikke skal køre på veje og i områder, hvor bedriftens maskiner fra stalden, minilæsser eller kreaturvogn kører. Hvis det alligevel er tilfældet, er der en risiko for smitte fra andre besætninger, da de udefrakommende køretøjer kan have smitte med fra "besøg" hos en anden besætning.

Hvis det er maskinstationen, der udbringer gyllen, er det vigtigt at stille krav til disse. Det er vigtigt at stille de samme krav, som hvis man selv skulle gøre arbejdet. Stil som et krav, at gyllevogn og traktor er rengjorte ved ankomst. Det er ikke kun gyllevogn og traktor, der kan bringe smitte med, men også gyllerører - forlang at denne ligeledes bliver vasket inden adgang til bedriftens arealer.

Stil gerne højtryksrenser og desinfektionsmiddel til rådighed til rengøring - dette dog på egnet vaskeplads placeret i god afstand fra bedriften.

Yderligere skal der stilles krav til klovbeskærer om adgang til bedriften. Da klovbeskæreren ofte står på gulvarealet hos dyrene og beskærer, har de stor kontakt med gødning. Det er vigtigt at stille krav og lave aftaler med din klovbeskærer om, at udstyr og ikke mindst beklædning inklusive handsker skal være rengjorte og desinficerede.

Overvej om bedriften selv skal stille udstyr (knive og klinger til vinkelsliber) og beklædning til rådighed for klovbeskæreren.

I forbindelse med selve klovbeskæringsarbejdet bør logistikken og dyregrupper indtænkes. Kvierne bør ikke beskæres i køernes afdeling, men skal blive i deres egen afdeling. Også her skal man tænke på rækkefølgen. Det mest optimale er at beskære de yngste dyr først og derefter de ældre dyr.