Finland er speciel, når det gælder svineproduktion, her er stor fokus på dyrevelfærd.

Stor fokus på dyrevelfærd, sundhed og lønninger gør svinekød dyrt og omkostningerne høje. Herudover kommer et koldt klima, hvor mange måneder med frost og sne giver yderligere udfordringer og omkostninger.

Det positive er, at det finske folk elsker svinekød, som er det mest populære kød i Finland. Finnerne har et gennemsnitligt forbrug af svinekød på omkring 33 kg pr år.

Danskernes forbrug af svinekød ligger under 30 kg pr år.

Lavere notering end i resten af Europa

Selv om antallet af svinebedrifter falder 10 procent hvert år, så forventer de finske slagterier ikke vigende svineproduktion. Der er 80.000 avlssøer i Finland fordelt på cirka 900 bedrifter. Strukturudviklingen går samme vej som i Danmark, at gårdene bliver større. Mange slagtesvineproduktioner er forholdsvis moderne. I 2019 blev der produceret 171 millioner tons svinekød i Finland. Knap 169 millioner tons går til hjemmemarkedet, mens resten bliver eksporteret. Eksporten af svinekød ligger på cirka 36 millioner tons og forventes at stige, importen er dog næsten det samme. Eksportforhandlinger kompliceres af Finlands strenge krav til deres svineproduktion. Finske forbrugerne foretrækker at købe finsk svinekød. Noteringen i Finland er dog ikke fulgt med den danske. De to største slagterier har dog lovet en stigning i priserne her i foråret.

Arbejdskraft er den største usikkerhed

Finland har en relativ høj levestandard, hvilket også betyder, at lønningerne er høje. Tilgængeligheden af arbejdskraft og omkostninger til lønninger er nogle af de største usikkerheder hos svineproducenterne i Finland. Da nogle finske politikere luftede tanken om seks-timers arbejdsdage og en fire dages arbejdsuge, skabte det stor bekymring i landbruget.

Omkostninger til foder er ikke den største post, men opvarmning af stalde og selv staldbyggeriet er dyrt i Finland og har store poster på budgettet.

Løse søer, hele haler og mere plads til slagtesvin

Den finske lovgivning til dyrehold er strengere end de nuværende EU-direktiver. Slagtesvin skal have 30 procent mere plads og have mindst 0,9 kvadratmeter pr. tryne. De fleste investeringer i svineproduktionen har i flere år primært været til nye farestalde til løsgående søer. Her har der været et stort tilskud til etablering af løse søer.

Siden 2003 har halekupering været forbudt i Finland. Halebidning betragtes dog ikke som et generelt problem i landet. Mere plads, optimal fodring og fokus på stressfri opstaldning gør, at hele haler ikke giver store problemer i svineproduktionen.

Effektiviteten i den finske svineproduktion er høj. Finland er fri for Mycoplasma hyopneumoniae (M. hyo) og PRRS. De finske grise er primært af dansk avl og Topigs Norsvin.

Lokale tiltag for merværdiprodukter

Andelsselskabet Atria er Finlands største slagteri, som forarbejder 42 procent af Finlands svin. Som de andre slagterier i Finland, har Atria stor fokus på højværdiprodukter til hjemmemarkedet. De har et produktionskoncept, der hedder Atria Familyfarms. Her producerer 80 finske landmænd OUA-grise uden brug af soja. Sundhed, sporbarhed og gennemsigtighed skal hæve prisen hos forbrugeren, og producenten af kødet er nævnt på pakken i supermarkedet.

Cirka 50 procent af Atrias produktion kommer fra de antibiotikafri Familyfarms. Da Finland har et af Europas laveste antibiotikaforbrug, har det været en nogenlunde nem opgave at få producenterne med på OUA.

Dyrt staldbyggeri og opvarmning

På grund af det kolde, finske klima er opvarmning af stalde en stor post hos svineproducenterne. De fleste landbrug er dog skovejere, så opvarmning sker ofte med træflis fra egen skov. Desuden er det også almindeligt at fyre med tørv.

Finske svinestalde er generelt 40 procent dyrere at etablere end gennemsnittet i EU. Den ekstra plads, isolering og ventilation giver øgede omkostninger. Derfor giver den finske stat også tilskud til nyt staldbyggeri. Det største tilskud gives til etablering af farestalde til løse søer, som kan udløse et tilskud på 2500 kr. pr. faresti. Det har ført til stor investeringslyst i nye farestalde.