Lav en gødningsstrategi, som gør det muligt at justere kvælstoftildelingen efter det aktuelle behov i vækstsæsonen. Dette giver det bedste økonomiske udbytte, optimalt proteinindhold og samtidig en bedre kvælstofudnyttelse og dermed en mindre belastning på det omgivne miljø.

Der er mange fordele ved at ramme kvælstofoptimum. Hvis der undergødskes koster det udbytte samt et lavt proteinindhold i kornet. Når der tilføres kvælstof over optimum, er der udgifter til kvælstof, som ikke genererer ekstra udbytte. Endvidere kan der opstå lejesæd, og proteinprocenten kan blive for høj i forhold til for eksempel kravet for maltbyg. Ved gødskning over optimum er der endvidere et væsentlig forhøjet potentiale for udvaskning af kvælstof.

Afgrødens behov

En veludført gødningsplan, som tager højde for det forventede udbytte, forfrugt og dyrkningshistorie vil ofte være et godt udgangspunkt for at ramme afgrødens behov og det optimale kvælstofniveau i marken. Afgrødens behov afhænger endvidere også af mineraliseringen og det forventede udbytte - faktorer som ikke er mulige at bestemme ved en gødningsplanlægning udført på kontoret ved juletid.

Et stort udbytte kræver et højt kvælstofoptag og et stort input. Kvælstofinputtet kommer dels fra tilførsel af gødning, men også fra mineralisering fra jorden. Dette er illustreret i figur 1, hvor gødningsbehovet (rød pil) er forskellen mellem kvælstofoptag og mineralisering fra jorden. Er mineraliserignen fra jorden lille, men udbyttepotentialet fortsat intakt, så skal kvælstofinputtet være stort. Omvendt er gødningsbehovet mindre, hvis for eksempel mineraliseringen er stor, eller udbyttet er reduceret, som for eksempel ved manglende nedbør.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind