Flere bruger præcisionsteknologi i marken.

Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, er steget markant. 35 procent af alle landbrug bruger teknologi som data fra satelitter, sensorer til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning. I 2019 var det 28 procent.

Det oplyser Danmarks Statistik.

Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 procent til 21 procent, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller var omtrent uændret.

Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring med RTK-GPS

24 procent af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker, 8 procent anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 procent anvender fotos fra satellitter eller droner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Endelig bruger 2 procent afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd.

6 procent af landmændene nævner andre anvendelser af præcisionsteknologier end de førnævnte, for eksempel til såning, radrensning, kalkning af jorden, udbyttemåling, prøveudtagning og gylleudlægning.

Præcisionslandbrug dyrker 70 procent af landbrugsarealet

Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 70 procent af landbrugsarealet i 2020 mod 66 procent i 2019.

Deres areal var i gennemsnit 174 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2020, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig.

Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 192 hektar i 2019, hvilket kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologier til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation, skriver Danmarks Statistik.

Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd

60 procent af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 35 procent af alle landmænd. De yngre landmænds forspring omfatter alle former for præcisionsteknologi. Yngre landmænd har typisk længere og nyere uddannelse end de ældre, men andre faktorer spiller også ind, for eksempel større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, skriver Danmarks Statistik.