Vi møder mælkeproducent Henrik Gregersen ude i det fri hos kalvene. Han er i fuld gang med at give dem frisk vand og se til at alle de nyfødte kalve har det godt og trives.
I dag kan Henrik Gregersen koncentrere sig om at passe sine 300 sortbrogede kalve og kvier og sine 300 sortbrogede malkekøer. Tidligere skulle han også i marken og vedligeholde sin maskinpark. Men i foråret 2017 valgte han at sælge sine markmaskiner og indgå en pasningsaftaftale med to nærliggende maskinstationer om udlicitering af markarbejdet.
- Jeg vil på det kraftigste anbefale andre mælkeproducenter at gøre det samme. Selvfølgelig er det hårdt at sluge den erkendelse, at man måske har handlet forkert ved at gabe over både markarbejdet og besætningen, men i dag har jeg det rigtig godt med beslutningen og har fuld fokus på dyrene, fortæller Henrik Gregersen.
Henrik Gregersen er tredje generation på Dybdalsgaard ved Nimtofte midt på Djursland og har drevet mælkeproduktion og planteavl de sidste knap 30 år siden 1989.
Lukker øjnene
Planteavls- og økologikonsulent hos LMO opfordrer andre landmænd til at lytte til Henrik Gregersen og hans erfaringer med maskinøkonomi.
- En høj procent af producenterne vil få en bedre økonomi ved udlicitering af deres markarbejde. Med mindre maskiner har man ingen udgifter til vedligehold og ingen afskrivninger. Det frigiver tid og giver bedre overblik over udgifterne til markarbejdet, fortæller Jens Peter Rasmussen, LMO.
Ifølge planteavls- og økologikonsulenten er udfordringen for mange landmænd at de har et billede af, at de selv skal sidde på traktoren og køre maskinerne, det er ikke nødvendigvis det mest logiske og bedste økonomiske løsning, men det føles godt i maven, og så lukker man lidt øjnene for maskinbudgetterne.
Jens Peter Rasmusen taler på den kommende planteavlskongres midt i januar 2019 om netop maskinøkonomi.
Han anbefaler svine- og kvægproducenter og planteavlere at få regnet på deres maskinøkonomi i samarbejde med en maskinkonsulent. Her vil beregninger tydeligt vise, om man kan reducere sine udgifter til pasning af markerne, og hvor man skal sætte ind.
Eksempelvis kan man som palnteavler få en pasningsaftale med en maskinstation til omkring 3.500 kroner per hektar, mens det for landmanden kan koste 1.000-2.000 kroner mere per hektar per år, hvis landmanden selv har en maskinpark.
Beregninger viser, at cirka 80-85 procent af planteavnlbedrifterne har for høje maskinomkostninger. Nogle helt op til udgifter på 7.000 kroner per hektar.
Maskiner hører sig til
Før foråret 2017 havde Henrik Gregersen på Djursland ikke fokus på sin maskinøkonomi, men et møde med banken, hvor de forslog, at han solgte sine maskiner fra, satte nogle overvejelser igang.
- Jeg havde dengang en filosofi om, at vi skulle lave alting selv og skulle kunne alting selv, høste, snitte, presse halm, køre gylle og møg ud, alt hvad der traditionelt hører en gård til. Faktisk havde jeg en ret stor maskinpark, som krævede god økonomi at vedligeholde og holde ajour. Jeg havde også en filosofi om, at det krævede en stor maskinpark, at tiltrække og fastholde gode og dygtige medarbejdere, men det var svært til sidst. Det er måske ikke så godt at sprede sig over for mange ting, der er jo kun 24 timer i døgnet, siger Henrik Gregersen eftertænktsomt.
Aftalen med banken blev, at maskinerne blev solgt med undtagelse af en enkelt gødningsspreder og sprøjte, og jorden reduceret med 200 hektar. I dag driver Henrik Gregersen jorden i tæt samarbejde med Nødagergård ved Kolind og Kni Maskinstation Jens Hansen i Kni på Djursland, som deler pasningsaftalen.
- Vi har aftalt en fast pris per hektar. På den måde er det blevet meget nemmere for mig at budgettere og planlægge. Jeg har en normal arbejdsdag som alle andre, og føler mig ikke så presset på tid. Før jeg tog beslutningen, kørte jeg det hele selv, ja faktisk kørte jeg også lidt ud til andre med maskiner, fortæller Henrik Gregersen.
Mere planlægning
I dag ser han kun positive gevinster ved udliciteringen af markarbejdet.
- Vi får vores markarbejdet lavet til tiden, det kræver kun, at jeg er lidt foran i planlægningen af for eksempel såning og høst. Når jeg regner på det, så sparer jeg faktisk en hel del penge per hektar, og jeg får frigivet tid, som jeg kan bruge på min besætning, fortæller mælkeproducenten, der ser sig selv som en slags driftleder i marken.
I alt er prisen for markarbejdet per hektar 2.000 kroner fra pløjning til høst. Dertil kommer prisen for gødning og sprøjtning. Men denne somme har maskinstationerne kun sprøjtet en enkelt gang med Mangan, så det har været en billig omgang.
- Vi har hverken sprøjtet mod svamp eller ukrudt, så vi er nærmest økologiske, siger Henrik Gregersen.
Prisen per hektar for pløjning med jordpakker i år er 575 kroner. Prisen per hektar for såning af korn er 500 kroner. Prisen per hektar for såning af majs er 450 kroner. Prisen per hektar for høst af korn 900 kroner.
Højere mælkeydelse
I dag kan Henrik Gregersen tillade sig at have fuld fokus på sine dyr. Dette fokus har givet fuld valuta. De 300 malkekvæg er steget markant med otte procent i mælkeydelse, celletallene i mælken er faldet med 90.000. Kalvedødeligheden er faldet med 10,7 procent over de sidste 12 måneder på 1,7 procent fra 0-180 dage.
- Det kan helt tydeligt ses på bundlinjen, at jeg nu har fuldt fokus på kalvene. På sigt giver det også gode resultater i mælkeydelsen, når kalvene har fået en god og sygdomsfri start på livet. Vores succes skyldes bedre pasning og sanering. Vi har fået skilt de køer fra, der var penicillinresistens og havde stafylokokker. Succesen skyldes også bedre sparring mellem mig og min driftsleder, fortæller Henrik Gregersen.
Nicolaj Larsen Svendsen har været ansat som driftleder på Dybdalsgaard de sidste halvandet år.
- Jeg har en helt usædvanlig dygtig driftsleder. Han er én ud af en million. En stor del af vores succes med sundere besætningen, skyldes hans ledelse, siger en stolt gårdejer.
Når Henrik Gregersen kigger tilbage på tiden, hvor han selv både arbejdede i marken og havde ansvaret for dyrene, kan han blive helt forpustet.
- Det var først efter, jeg havde solgt maskinerne og indgået pasningsaftaler med maskinstationerne, at det gik op for mig, hvor presset jeg havde været. Det er også blevet synligt for mig, hvordan mit fokus på dyrene ændrede sig i marktiden. Der er grænser for, hvor meget man kan gabe over, siger Henrik Gregersen.
Samarbejdet med maskinstationerne fortsætter i 2019 på Dybdalsgaards marker.
