Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal om præcisionslandbrug i 2018, og den avancerede teknologi er ved at indtage de danske marker. Ifølge Danmarks Statistik bruger næsten hver fjerde landmand præcisionsteknologi i en eller anden form. Teknologien anvendes på 57 procent af de samlede landbrugsareal i Danmark. Det er især de store landbrug, der benytter sig af præcisionsteknologien, som blandt andet omfatter brug af data fra satellitter, sensorer til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning.
Præcisionsstyring med RTK-GPS er ifølge Danmarks Statistik den mest udbredte. I 2017 brugte 16 procent af landmændene denne teknologi, mens det i 2018 er steget til 19 procent.
Udover præcisionsstyring med GPS anvender fire procent af de danske landmænd billeddata. Dette tal var i 2017 på 3 procent.
Den største årsag til, at landmænd i Danmark fravælger præcisionsteknologien er på grund af omkostningerne. Herefter kommer årsagerne at få teknologien til at virke i praksis og manglende kompetencer og viden.
36 procent af de landmænd, som for nylig har taget en efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens kun 17 procent af landmænd uden nylig efteruddannelse bruger teknologien.
Øvrige teknologiske anvendelser
Danmarks statistik har i år også taget et kig på hvilke øvrige teknologiske anvendelser, der bliver brugt på de danske marker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m.
Danmarks Statistik oplyser, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. I gennemsnit har de landbrug som anvender teknologien et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder.
