Lyt til artiklen:

Mere end 60 procent af Danmarks areal bruges til jordbrug

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Danmark er det land i norden, der udnytter den største del af sit samlede areal til jordbrug. Det skriver Danmarks Statistik.

Selvom det danske jordbrugsareal er faldet med ti procent over de seneste 50 år, så er det stadig over halvdelen af Danmarks areal, der benyttes til jordbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Uagtet faldet er det danske jordbrugsareal stort og udgør over 60 pct. af hele Danmarks areal. Det er langt mere end i nogen af vores nabolande, skriver Danmarks Statistik på sin hjemmeside.

Her henvises der til en tidligere opgørelse, der viser, at vores nordiske naboer som Sverige, Norge, Finland og Island alle har langt mindre udnyttelse af areal. Island bruger omkring 15 procent af sit areal til jordbrug, mens de tre øvrige lande bruger under 10 procent af deres arealer - Norge er helt nede på 3,5 procent.

Jordbrug omfatter landbrugsafgrøder som fx korn, roer, kartofler og arealer til græsning og gartneriafgrøder som fx grøntsager og frugt.