En håndfuld bolde med elektronisk måleudstyr har lettet Martin Caldrons hverdag som frø- og planteavler.
I sit nybyggede plantørringsanlæg på sin deltidsbedrift ved Sjællands Odde har han valgt at installere et overvågningsanlæg fra det danske firma Webstech.
- Ved frøavl ryger spiringen med det samme, hvis græsfrøet når over 40 grader. Med overvågningen kan jeg se vandprocenten, temperaturen og luftfugtigheden med det samme og sætte luft til dér, hvor det er nødvendigt, fortæller Martin Caldron.
- Jeg er slet ikke længere bekymret for, om kornet tager varme, uden at jeg opdager det.
- Tidligere var jeg tit nervøs for, om især græsfrøet tog varme, siger han og tilføjer, at som frøavler er det vigtigt at hurtigt nedkøle og derefter tørre græsfrø ned, hvis man vil bibeholde en høj spireevne.
Han er væk fra bedriften 24 timer ad gangen for at passe sit heltidsjob, og her er det en lettelse for ham, at han får besked via mail og SMS, hvis afgrøden på lageret tager varme.
- Så kan jeg ringe hjem til familien og bede dem om at tænde for blæseren, siger Martin Caldron.
- En anden fordel er, at jeg kan tørre kornet ned til det præcise vandindhold, så jeg hverken risikerer at betale tørrepenge til foderstoffen eller bruge energi på at tørre afgrøden mere end nødvendigt, forklarer han.
10 bolde, der er placeret rundt om i siloerne, holder via indbyggede sensorer øje med fugtigheden, temperaturen og vandprocenten i det nye plantørringsanlæg, der er leveret af det DLG-ejede Kongskilde.
Opfinder af sensorbolde
DLG er også gået ind i firmaet Webstech, der er stiftet at forskeren Ole Green, som har opfundet Senseed-boldene.
- Jeg så Ole Green i tv-udsendelsen Væxtfaktor og tænkte, at det var godt nok et smart system, fortæller Martin Caldron.
At anlægget måler præcist, er han ikke i tvivl om, idet Senseed-boldenes fugtigheds-målinger ligger meget tæt på en kontrolmåling, som Martin Caldron fik lavet for nylig.
- Jeg havde ikke troet, at boldene målte så præcist, men jeg er imponeret over præcisionen, siger han og tilføjer, at unøjagtigheden ligger på under 0,2 procent.
Boldene, der måler i en radius på cirka tre meter, placeres ved hjælp af et rør et stykke nede i kornet. Boldene er forbundet med et flag, der titter op over kornets overflade, og hver bold har et nummer og en farvekode.
Derefter går Martin Caldron ind på sin side hos Webstech, hvor han plotter boldenes placering i lageret ind.
- Her opdateres målingerne hele tiden, og der bliver ført log over de enkelte boldes målinger. Og selv om nogle af boldene er skjult for basestationen, der sidder i kippen på laden, kan de altså snakke sammen og videregive informationer, fortæller Martin Caldron.
God hjælper
En support-funktion fra Webstech har vist sig som en god hjælper til opsætning af anlægget.
- Opsætningen af Webstech var ikke så vanskelig, og heldigvis har firmaet en god hotline med styr på tingene, siger han og forklarer baggrunden for sin investering:
- Jeg tror, at vi landmænd har haft mere travlt med at investere i hektar og maskiner end at passe godt på vores varelager. Sådan har jeg i hvert fald selv haft det. Men det er jo store værdier, der ligger på planlageret, så overvågningen er en god investering.
De første 10 bolde har vist deres værdi, så Martin Caldrons næste investering vil gå til 10 mere.
Han vurderer, at der skal være fem bolde i hver silo for at systemet skal være optimalt.
Som det er nu, har han undladt bolde i hveden og prioriteret siloerne med græsfrø, maltbyg og raps.
Styre kaffemaskinen
Hvis Webstech til den tid også har udviklet en fjernstyring eller automatik til blæseren, ville det være en stor fordel, mener han og henviser til, at man længe har kunnet styre sin kaffemaskine i sommerhuset via sin telefon.
Til det siger Willem Vestbjerg Verbeek, salgsansvarlig for planlager hos Kongskilde:
- Senseed er et forholdsvis nyt produkt, som hele tiden udvikles, og vi er opmærksomme på kundernes ønsker.
Han tilføjer, at anlægget hos Martin Caldron er det første af Kongskildes planlagre, der er udstyret med Senseed-overvågning.
- Men fjernstyring handler ikke bare om programmering. Der er nogle sikkerhedsmæssige udfordringer i selve planlageret, som skal løses først, hvis der skal mere automatik på. Det handler for eksempel om sikring af luftkanalerne og varmeblæseren, så ingen kommer til skade, hvis anlægget går i gang automatisk, forklarer Willem Vestbjerg Verbeek. Han oplyser, at Webstech allerede nu i den første sæson har 10 til 15 sensoranlæg i gang.
Gravede med håndkraft
Sidste år blev rajgræsset lagret i en forhenværende svinestald, hvor tørringen foregik med en højtryksblæser, der blæste luft ind i frøgræsset via et plastrør.
- Jeg skulle grave bunken igennem tre gange med håndkraft, og det var både hårdt og træls, siger han.
Vejrmæssigt var 2011 på mange måder et elendigt år for landmændene, og Martin Caldron har da også tænkt sig at forberede sig på klimaforandringerne, da han besluttede sig for at opføre et planlager i det nye maskinhus, han havde bygget.
- Vi bliver nødt til at have nogle ordentlige faciliteter til opbevaring og tørring af afgrøderne. Det er jo trods alt store værdier, det handler om, fortæller den 49-årige planteavler.
Inge fædrene gård
Der var ingen fædrene gård, han kunne overtage, da han blev færdig som driftsleder fra Lyngby Landbrugsskole i 1987.
- Jeg havde ikke lyst til at lade mig stavnsbinde ved at købe en landbrugsejendom, så derfor valgte jeg at blive deltidslandmand, fortæller han.
Martin Caldron købte i 1997sin nuværende gård, der ligger ved havnebyen på Sjællands Odde. Han driver 60 hektar, hvoraf de 20 er forpagtet, med frøgræs, maltbyg, raps og hvede.
Minimalt vedligehold
Valget af plantørringsanlæg faldt på Kongskilde, fordi det efter Martin Caldrons mening blandt andet er enkelt opbygget. Og dermed er der minimalt vedligehold.
- Der er heller ingen barduner i gulvet, som man kan støde ind i, fortæller han, der sammen med en montør selv har selv stillet det op.
- Jeg nåede lige at blive færdig med det første lager, da høsten af græsfrø var færdig midt i juli. Og så blev jeg færdig, efterhånden som vi skulle bruge pladsen til de andre afgrøder.
Martin Caldron fortæller også, at han har været med i hele processen ved udformningen af anlægget.
- Kongskilde har været omhyggelig med, at anlægget blev, som jeg havde ønsket. Så produktionen af planlageret blev ikke sat i gang, før jeg havde godkendt tegningerne.
Væg kan fjernes
Planlageret rummer 525 ton og er udstyret med i alt 23 kanaler. Hovedkanalen er udstyret med en hygrostat, og der sidder også en hygrostat udendørs. Hygrostaterne er koblet til luftstyringssystemet, og det kan man forudindstille til at tænde og slukke for blæser samt varmetilførsel alt efter forholdet mellem luftfugtigheden inde og ude.
En snegl bruges til fyldning af siloerne, mens de tømmes ved sugning. Hvis Martin Caldron får brug for det, kan den ene side af siloerne eventuelt kunne åbnes, så han kan køre sin rendegraver ind.
- Maskinhuset er bygget sådan, at der kun er en let skillevæg mellem planlageret og maskinerne. Hvis jeg vil udvide, kan jeg fordoble kapaciteten ved at fjerne skillevæggen og sætte et planlager magen til det eksisterende ind. Men jeg behøver ikke endnu en hovedkanal, for den, der er der i forvejen, kan forsyne begge lagre med luft.
Men foreløbig er Martin Caldron glad for det, han har: Et nyt, totalt overvåget planlager.
- Overvågningen er prikken over i?et, og man kan sove roligt om natten, siger han.
