Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Minkavler optimerer pelsningen med ny teknologi

Af mod - 11. dec. 2017 KL. 10:15

  • ww274217_1
  • ww274217_2

Flere og flere farme får egne, store pelsningsmaskiner, og det gælder også Benny Berge, som har investeret i helt nyudviklede pels- ningsmaskiner, der giver en større effektivitet.

I gamle dage krævede pelsning af mink mange kræfter. Det er helt anderledes i dag. I hvert fald hos minkavler Benny Berge, Aars, der som en af de første i landet har investeret i helt nyudviklede maskiner til at pelse minkene.

I alt tre af den nye type maskiner fra Jasopels klarer nu det ellers så fysisk krævende arbejde. Med millimeterpræcision skærer de skindet op, inden to arme tager fat i kroppen og løsner skindet. Derefter kommer minken til næste maskine, som flår skindet af i en lang, glidende bevægelse.

- Jeg har investeret i tre nye maskiner til årets pelsningssæson, og de fungerer bare rigtig godt, fortæller Benny Berge.

Maskinerne er overvåget af de ansatte, som også udfører de manuelle opgaver, der kræves.

Bedre og hurtigere pelsning

Med de nye maskiner kan Benny Berge, driftsleder Lasse Pedersen og de 12 fastansatte og 20 ekstra ansatte i sæsonen pelse 75 mink i timen. Det er en væsentlig forøgelse fra tidligere 50 mink i timen.

- Jeg synes, det er det mest revolutionerede, siden den første maskine til pelsning af mink blev opfundet både i forhold til funktionalitet og kapacitet, siger Benny Berge.

I alt pelses der 4.100-4.200 mink i døgnet i sæsonen.

Udover hurtighed har de nye maskiner den fordel, at de arbejder så præcist og nøjagtigt, at fejlprocenten er meget lille. Helt nede på under 1 procent.

- Den øgede kapacitet kan i hvert fald forrente maskinerne, og oveni kommer den væsentlig mindre fejlprocent, siger Benny Berge.

Stor kapacitet er nødvendigt

Jørgen Cæsar Jensen, der er virksomhedsrådgiver og minkspecialist hos Agri Nord, oplever, at der generelt er en tendens til, at pelsningsmaskinerne bliver større og større.

Det betyder, at de store farme har egne pelsningsmaskiner, mens de mindre farme ofte får arbejdet udført ved pelserier.

- Man kan sammenligne det med mindre planteavlsbedrifter, der ofte køber mejetærskning hos en maskinstation, for hvis man skal have egen mejetærsker, skal der være mange hektar til at betale den, siger Jørgen Cæsar Jensen.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved begge modeller, understreger han. Har man sit eget pelseri, skal man også have mange ansatte, teknisk snilde og indsigt i maskinerne og stor viden om, hvordan skindene skal behandles. Fordelen er, at man selv har hånd i hanke med kvaliteten, og der er en uvurderlig effekt ved at have fat i skindene lige fra parring til pelsning. Fordelene ved at lade et pelseri klare opgaven er, at man får en god kvalitet.

- Ellers var pelseriet der ikke, siger Jørgen Cæsar Jensen.

Samtidig kender man prisen på pelsningen, og man skal ikke håndtere en stor gruppe ansatte.

2.300 til 16.000 tæver på under 10 år

Benny Berge har en af de store bedrifter, der kan bære eget pelseri. Han har udvidet sin be- drift kraftigt i løbet af de sidste knap ti år. Siden 2009, hvor han havde 2.300 tæver, har han opkøbt flere farme, og fra næste år omfatter bedriften 16.000 tæver. Der er lagt i alt seks farme sammen, og der er et potentiale og et mål om at komme op på 25.000 tæver.

- Der har været gode år for minkavlen, og i 2008 ansatte jeg min driftsleder Lasse Pedersen, som skal overtage bedriften i et løbende generationsskifte, fortæller Benny Berge om bag- grunden for udviklingen af virksomheden.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame